Når vi i slutningen af oktober stiller uret en time tilbage, går vi officielt over til vintertid, også kaldet normaltid.
For mange føles det som en fordel at få en ekstra times søvn, men det lille skift påvirker faktisk kroppens biologiske rytme mere, end de fleste forestiller sig.
Kroppen styres af en døgnrytme, der regulerer alt fra hormonproduktion til kropstemperatur, og når den rytme forstyrres, kan det mærkes både fysisk og mentalt.
Selvom overgangen til vintertid umiddelbart virker mindre belastende end foråret, hvor vi mister en time, viser det sig, at også den ekstra time kan forstyrre søvnmønstret.
Læs også: Mange børn elsker frugtyoghurt, men ikke alle mærker er lige sunde
Særligt personer med en fast søvnrytme oplever, at kroppen skal bruge flere dage på at tilpasse sig den nye tid.
Hvem mærker vintertiden mest?
Det er ikke alle, der reagerer ens på skiftet. A-mennesker, som naturligt står tidligt op og går tidligt i seng, har generelt sværere ved at omstille sig til vintertid, da de har et indre ur på 23 timer.
Deres indre ur er ofte kortere end et døgn, hvilket gør, at de hurtigere mærker uregelmæssigheder i søvn og energi.
For denne gruppe kan overgangen udløse symptomer som irritabilitet og humørsvingninger.
Læs også: Broccoli kan støtte bugspytkirtlen – og du behøver ikke engang at spise meget af den
B-mennesker, som derimod har en tendens til at være mere vågne sent på dagen, klarer typisk overgangen bedre.
Deres døgnrytme ligger ofte tættere på 25 timer, hvilket gør dem mere fleksible, når uret ændres.
Det betyder dog ikke, at B-mennesker går fri. Skiftet i lysets rytme påvirker hele kroppen, og forskellen i dagslys spiller en afgørende rolle for, hvordan vi trives gennem vintermånederne.
Når mørket rammer sindet
Når vi skifter til vintertid, bliver det tidligere lyst om morgenen, men til gengæld mørkt allerede midt på eftermiddagen.
Læs også: Sådan påvirker morgenmadsprodukter dit blodsukker
Denne forskydning har vist sig at kunne påvirke vores mentale helbred. Antallet af depressioner stiger umiddelbart efter overgangen til vintertid.
Selvom formålet med ordningen var at udnytte dagslyset bedre, tyder det på, at vi i virkeligheden har større gavn af lyse eftermiddage end af tidlige morgener.
Når de fleste først får fri fra arbejde, er mørket allerede faldet på, og det kan have betydning for energiniveau, humør og generel trivsel.
Overgangen til vintertid sker natten mellem lørdag den 25. oktober til søndag den 26. oktober – helt præcist klokken 03.00.
Læs også: Forskere fik frosset hjernevæv bragt til live igen
Her vil dine digitale enheder automatiske sætte uret tilbage til klokken 02.00, hvilket betyder, at vi får en time mere på øjet.
Artiklen er baseret på informationer fra Bedworld.dk.