Du har sikkert set vejrtrækningsøvelser dukke op mange steder de senere år. Wim Hof-metoden, holotropisk vejrtrækning og pranayama er blevet populære i det danske wellness-miljø. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ånder meget intenst?
Et nyt pilotstudie, der blev præsenteret på ECNP-kongressen i München 10. oktober 2026, giver et første bud. Da 30 erfarne udøvere lavede meget hurtig og dyb vejrtrækning inde i en MR-scanner, faldt blodgennemstrømningen i hjernens grå substans med omkring 45 procent.
Det svarer til et fald fra 16,24 til 9,81 milliliter pr. 100 gram hjernevæv pr. minut.
Deltagerne beskrev samtidig stærke, ændrede bevidsthedstilstande. Flere rapporterede en såkaldt oceanisk tilstand, altså en dyb fornemmelse af at være forbundet med alt omkring sig.
Læs også: Forskere afslører: Disse personer rammes hårdest af angst efter alkohol
Oplevelsen mindede om effekten af en moderat til høj dosis af de psykedeliske stoffer LSD eller psilocybin, dog med færre synsforstyrrelser.
Blodgennemstrømningen var ikke hele forklaringen
Forskerne fra Centralinstituttet for Mental Sundhed i Mannheim så ikke kun på blodgennemstrømningen. De målte også, hvordan hjernens netværk talte sammen under øvelsen, og det var her, en del af svaret lå.
Ifølge førsteforskeren Christian Schmitz hænger oplevelserne ikke kun sammen med den lavere blodgennemstrømning. Resultaterne peger også på ændringer i, hvordan hjernens netværk kommunikerer.
Særligt det netværk, der er aktivt, når vi reflekterer over os selv, ændrede sin aktivitet.
Læs også: Kæmpestudie: Mere REM-søvn koblet til lavere risiko for demens, Parkinsons og 81 andre sygdomme
Det er samme område, der også forandres under psykedeliske stoffer, og det kan være en del af forklaringen på, at udøverne beskriver følelsen af at smelte sammen med noget større end sig selv.
Studiet er lille og uden kontrolgruppe
Resultaterne bør tages med forbehold. Studiet er et pilotforsøg med kun 30 deltagere, og der var ingen kontrolgruppe at holde resultaterne op imod.
Alle deltagere var desuden erfarne udøvere, og det er uklart, om personer uden træning ville reagere på samme måde.
Forskerne understreger selv, at fundene er foreløbige. De bør bekræftes i større forsøg med deltagere, der ikke i forvejen dyrker vejrtrækning, og med en kontrolgruppe, hvor forsøgsmetoden er randomiseret.
Læs også: Ny forskning afslører: Din morgenkaffe kan ødelægge din nattesøvn
Næste skridt er netop sådan et forsøg, hvor man kan afgøre, om effekten også gælder uden for den erfarne gruppe, og om teknikken på længere sigt kan bruges terapeutisk.
Læs også: Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.