I barndommen tager vi de voksnes ord til os og former vores selvbillede ud fra dem.
Ifølge Eamon McCrory, klinisk psykolog, administrerende direktør for mental sundhedsorganisationen Anna Freud og professor i udviklingsneurologi og psykopatologi ved University College London (UCL), kan negative ord præge børns følelse af, hvem de er, og hvordan de navigerer i en usikker verden.
Disse erfaringer kan ligge som en usynlig byrde i voksenlivet og føre til angst, smerte og følelsen af utilstrækkelighed.
Hjernen formes af hårde kommentarer
Ny forskning viser, at gentagen verbal misbrug direkte kan ændre hjernens struktur og funktion.
Læs også: Studie kobler lokalområdet i ungdommen til hjertesundhed senere i livet
Eamon McCrorys scanninger afslører, hvordan hjerneområder, der styrer trussel- og belønningssystemer, påvirkes.
Børn, der lever i en verbal fjendtlig atmosfære, ser ofte verden som et farligt sted.
Det betyder, at selv neutrale situationer kan opfattes som truende, hvilket skubber dem væk fra sociale relationer.
En stille, men massiv udfordring
Eksperter, herunder Peter Fonagy, leder af afdelingen for psykologi og sprogvidenskab ved UCL, og Andrea Danese, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved King’s College London, understreger, at verbal misbrug er udbredt og ofte overset.
Læs også: Tager du SGLT2-hæmmere? Disse patienter har forhøjet risiko for en alvorlig bivirkning
41 % af britiske børn oplever det jævnligt, og skaderne kan være lige så alvorlige som ved fysisk overgreb.
Forskere kræver nu, at regeringer anerkender verbal misbrug som en central årsag til psykisk mistrivsel.
Venlige ord og støtte er ikke bare rare – de er afgørende for børns sunde udvikling og identitetsdannelse.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50
Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.