Dette sundhedsprojekt vil ændre alt – og du kan være en del af det

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt dansk forskningsprojekt vil kaste lys over, hvorfor nogle bliver syge – og andre ikke gør.

Tænk, hvis man kunne få svar på, hvorfor to mennesker med samme livsstil udvikler vidt forskellige sygdomme.

Det spørgsmål er centrum i et banebrydende dansk forskningsprojekt, som netop er skudt i gang – og som kan vise sig at være nøglen til fremtidens sundhedssystem.

Projektet, kaldet DELPHI, involverer 10.000 frivillige danskere og er det mest omfattende af sin slags i Danmarks historie.

Bag initiativet står Københavns Universitet, som med DELPHI håber at rykke ved vores forståelse af sygdom og forebyggelse.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Her er det ikke nok at kigge på generelle retningslinjer og anbefalinger – projektet vil skræddersy sundhed til den enkelte.

25 år langt projekt

Det unikke ved DELPHI er, hvordan deltagerne bliver fulgt over en periode på op til 25 år.

De får foretaget omfattende helbredsundersøgelser, og deres hverdag bliver nøje registreret via avancerede apps og wearables.

Hvilken rolle spiller søvn, kost og forurening i vores helbred? Hvordan påvirkes vores blodsukker af forskellige fødevarer – eller vores stressniveau af hverdagen?

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Deltagerne, som er i alderen 20 til 65 år, bliver inviteret via e-Boks, og kan også selv melde sig til via projektets hjemmeside.

Det er ikke bare et studie – det er en hel ny måde at tænke sundhed på.

Ikke blot en klassisk befolkningsundersøgelse

Langt henad vejen ligner DELPHI en klassisk befolkningsundersøgelse, men det adskiller sig dog.

Det handler ikke kun om at indsamle data – men om at revolutionere hele den måde, som vi behandler sygdomme på.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

I dag behandles overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme ofte ud fra en standardmodel.

Men forskere som professor Ruth Loos og projektleder Karina Husted peger på, at det er nødvendigt at bryde med “one-size-fits-all”-modellen.

DELPHI skal vise vejen til præcisionssundhed – hvor behandling og forebyggelse bliver tilpasset det enkelte menneskes unikke biologi, livsstil og miljø.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.