Tænk, hvis man kunne få svar på, hvorfor to mennesker med samme livsstil udvikler vidt forskellige sygdomme.
Det spørgsmål er centrum i et banebrydende dansk forskningsprojekt, som netop er skudt i gang – og som kan vise sig at være nøglen til fremtidens sundhedssystem.
Projektet, kaldet DELPHI, involverer 10.000 frivillige danskere og er det mest omfattende af sin slags i Danmarks historie.
Bag initiativet står Københavns Universitet, som med DELPHI håber at rykke ved vores forståelse af sygdom og forebyggelse.
Læs også: Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker
Her er det ikke nok at kigge på generelle retningslinjer og anbefalinger – projektet vil skræddersy sundhed til den enkelte.
25 år langt projekt
Det unikke ved DELPHI er, hvordan deltagerne bliver fulgt over en periode på op til 25 år.
De får foretaget omfattende helbredsundersøgelser, og deres hverdag bliver nøje registreret via avancerede apps og wearables.
Hvilken rolle spiller søvn, kost og forurening i vores helbred? Hvordan påvirkes vores blodsukker af forskellige fødevarer – eller vores stressniveau af hverdagen?
Læs også: Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport
Deltagerne, som er i alderen 20 til 65 år, bliver inviteret via e-Boks, og kan også selv melde sig til via projektets hjemmeside.
Det er ikke bare et studie – det er en hel ny måde at tænke sundhed på.
Ikke blot en klassisk befolkningsundersøgelse
Langt henad vejen ligner DELPHI en klassisk befolkningsundersøgelse, men det adskiller sig dog.
Det handler ikke kun om at indsamle data – men om at revolutionere hele den måde, som vi behandler sygdomme på.
Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring
I dag behandles overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme ofte ud fra en standardmodel.
Men forskere som professor Ruth Loos og projektleder Karina Husted peger på, at det er nødvendigt at bryde med “one-size-fits-all”-modellen.
DELPHI skal vise vejen til præcisionssundhed – hvor behandling og forebyggelse bliver tilpasset det enkelte menneskes unikke biologi, livsstil og miljø.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen
Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning