Demens rammer tusindvis hvert år, men mange overser, at de faktisk selv kan mindske risikoen markant. Her får du 12 konkrete faktorer, som forskningen viser, du selv kan gøre noget ved – og hvordan du gør det.
Kort skolegang
En lav uddannelsesbaggrund øger risikoen for demens senere i livet, da hjernen ikke i samme grad opbygger kognitive reserver. Mental stimulation gennem hele livet kan kompensere for dette – lær noget nyt, spil strategiske spil eller hold hjernen i gang med kreative aktiviteter.
Høretab
Ubehandlet nedsat hørelse kan føre til mental isolation og overstimulering af hjernen, som på sigt kan øge risikoen for demens. Få testet din hørelse og brug høreapparat, hvis det er nødvendigt.
Hjerneskader
Brug cykelhjelm, undgå farlig sport uden beskyttelse og vær ekstra opmærksom ved faldulykker. Slag mod hovedet, især dem der giver bevidstløshed, kan skade hjernen og øge risikoen.
Læs også: Derfor får du epilepsi - her er de mest almindelige udløsere
Forhøjet blodtryk
Højt blodtryk midt i livet er forbundet med øget risiko for demens. Det kan skade blodkarrene i hjernen. Sund kost, motion og eventuel medicinsk behandling kan gøre en stor forskel.
Alkoholforbrug
Drikker du over 21 genstande om ugen, stiger din risiko for hjerneskade og demens. Skær ned, og hold dig til de officielle anbefalinger – det beskytter din hjerne og dit helbred.
Overvægt
Svær overvægt i midtlivet belaster kroppen og øger risikoen for sygdomme, der også rammer hjernen. Hold vægten nede gennem bevægelse og varieret kost – og søg hjælp, hvis det er svært alene.
Rygning
Rygning nedsætter blodgennemstrømningen til hjernen og skaber inflammation. Et rygestop kan hurtigt nedsætte din demensrisiko – og gevinsten vokser med årene.
Læs også: Ny sundhedseffekt overrasker: Ozempic og Mounjaro hjælper ikke kun på vægttab
Depression
Langvarig og ubehandlet depression er skadelig for hjernen og øger risikoen for demens. Søg hjælp, hvis du oplever vedvarende nedtrykthed, og tag symptomer alvorligt.
Social isolation
Mangel på meningsfuld kontakt med andre mennesker kan øge risikoen. Opsøg fællesskaber, deltage i aktiviteter eller hold kontakt til venner og familie – også digitalt.
Fysisk inaktivitet
Bevægelse øger blodtilførslen til hjernen og styrker hjernens celler. Bare 30 minutters daglig aktivitet, hvor du får pulsen op, kan gøre en væsentlig forskel.
Type 2-diabetes
Sygdommen skader blodkar og skaber betændelse i kroppen, som kan ramme hjernen. Regulér din blodsukkerbalance med kost, motion og medicin – og undgå overvægt.
Læs også: Hun kæmpede med hovedpine og mørklagte dage – nu har en enkelt indsats vendt hendes liv
Luftforurening
Langvarig eksponering for luftforurening kan skade blodkar og øge risikoen for demens. Undgå at motionere langs trafikerede veje i myldretiden, og vælg grønne ruter i stedet.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Nyt revolutionerende gennembrud i kampen mod Parkinson