Græskar forbindes ofte med efterår, men mange ved ikke, om det egentlig er en frugt eller en grøntsag.
Her får du svar på mysteriet og et overblik over de mange sundhedsfordele, der gemmer sig i det orange efterårssymbol.
Hvad er et græskar egentlig?
Græskar, squash og kalabas tilhører plantefamilien Cucurbitaceae, som også rummer vandmeloner og agurker.
Den klassiske orange variant er en type vintersquash, og selv om ordet “græskar” bruges bredt i USA, har det ingen egentlig botanisk betydning.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Frugt eller grøntsag?
Botanisk set er græskar en frugt, fordi den indeholder frø.
Ligesom andre squashsorter vokser den fra plantens blomst, som er blevet bestøvet, i modsætning til grøntsager, hvor man typisk spiser stængler, blade eller rødder.
Hvorfor mange opfatter græskar som en grøntsag
Græskar bliver ofte betragtet som en grøntsag, fordi smagen er mild og ikke sød som andre frugter.
I køkkenet bruges det typisk i supper, gryderetter og bagværk, hvilket understøtter dets image.
Læs også: Studie afslører, hvordan B-vitaminer kan hænge sammen med Parkinsons forløb
Græskars plads i plantefamilien
I botanisk forstand er et græskar både en squash og en kalabas.
I praksis betyder det, at betegnelserne overlapper, og mange af de planter, vi kalder “græskar”, kunne lige så godt betegnes som squash.
Et næringsrigt valg
Græskar indeholder en imponerende kombination af vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Det gør den til en af efterårets mest næringsrige fødevarer, uanset om du spiser den som mos, suppe eller bagt.
Læs også: Tre helt almindelige tilskud gav uventede resultater i museforsøg om autisme
Fyldt med vitaminer og mineraler
En kop most græskar dækker 78 procent af det daglige behov for A-vitamin og giver desuden C-vitamin, kalium og magnesium.
Et studie publiceret i Nutrients viser, at A-vitamin blandt andet styrker synet. Derudover styrker disse næringsstoffer også hjertet og knoglerne.
God kilde til fibre
Med kun 49 kalorier pr. kop og 2,7 gram kostfibre mætter græskar godt og understøtter både fordøjelsen, blodtrykket og et sundt hjerte, viser et studie publiceret i International Journal of Cardiology.
Fibre hjælper desuden med at stabilisere blodsukkeret.
Læs også: Eksperter gennemgår fordele og ulemper ved forskellige magnesiumtyper
Antioxidanter, der beskytter kroppen
Græskar får sin orange farve fra betacaroten, en kraftig antioxidant, som kroppen omdanner til A-vitamin.
Sammen med andre stoffer som alfa-caroten og beta-cryptoxanthin hjælper den med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer.
Sund for huden
Betacaroten bidrager til en sund hud og kan fungere som en naturlig solbeskyttelse.
Antioxidanterne hjælper desuden med at bekæmpe frie radikaler, som ellers kan fremskynde hudens aldring, viser et studie publiceret i Oxidative Mdicine and Cellular Longevity.
Læs også: Nye nordiske sundhedsdata viser voksende ulighed og stigende overvægt
Græskarkerner som proteinkilde
Ristede græskarkerner er ikke kun en sprød snack, men de indeholder 8 gram protein og næsten 2 gram fibre pr. 30 gram.
Proteinet støtter muskelopbygning, knoglestyrke og hjælper med at holde sulten væk.
Er græskar en bærtype?
Ja, ifølge den botaniske definition er græskar faktisk en bærfrugt.
Et bær er en saftig frugt med flere frø, som udvikles fra én enkelt blomst, præcis som det gælder for græskar, vandmeloner og tomater.
Alle græskar kan spises
Alle græskarsorter er spiselige, også dem, der bruges til udskæring.
Dog varierer smagen og teksturen, og mange dåseprodukter indeholder faktisk andre typer vintersquash, især sorten Dickinson.
Kilde: Real Simple, Nutrients, International Journal of Cardiology og Oxidative Mdicine and Cellular Longevity.