Når man ligger ned og bruger telefonen, bliver afstanden til skærmen ofte kortere end 30 centimeter.
Denne konstante fokusering på nært hold belaster øjenmusklerne og kan føre til symptomer som hovedpine, tørhed, svien og midlertidig sløret syn.
Ved længere tids gentagen belastning øges risikoen for, at forandringer i øjets struktur udvikler sig til permanent nærsynethed.
Samtidig kan den afslappede position i sengen få brugeren til at miste tidsfornemmelsen, hvilket gør, at øjnene arbejder i timevis uden pauser.
Læs også: De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero
Mørket forværrer effekten
At bruge telefonen i et mørkt rum udgør en endnu større risiko.
Når lyset er slukket, udvider pupillerne sig naturligt, men den skarpe lysstråle fra skærmen tvinger dem til gentagne sammentrækninger.
Denne konstante tilpasning skaber stor belastning for øjet og kan over tid skade den gule plet i nethinden, hvilket giver problemer som forvrængede billeder og nedsat centralsyn.
Derudover kan den manglende lysbalance påvirke væskecirkulationen i øjet og øge trykket i øjet, hvilket i værste fald kan udløse akut grøn stær med risiko for varigt synstab.
Læs også: Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen
Den farligste vane
Begge vaner er skadelige, men at bruge telefonen i mørke er den mest risikable.
Kombinationen af unaturlige pupillereaktioner, øget tryk i øjet og risiko for skader på nethinden gør det til en vane med dybere og mere alvorlige konsekvenser.
For at beskytte øjnene anbefales det at bruge telefonen i rum med tilstrækkelig belysning, holde en afstand på 40 til 50 centimeter til skærmen og anvende 20-6-20-reglen: Hvert 20. minut bør man kigge på et objekt cirka 6 meter væk i 20 sekunder.
Også blålysfiltre eller skærmindstillinger til øjenkomfort kan være med til at reducere belastningen.
Læs også: Træner du meget udendørs? Forskere peger på en risiko for kræft
Artiklen er baseret på informationer fra Sanook.com.
Læs også: Ny influenzavariant spreder sig: Sådan virker vaccinen mod den
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.