Studier beskriver tilfælde, hvor kraftige og ukontrollerede nakkebevægelser har været forbundet med dissektion af arteria vertebralis og efterfølgende slagtilfælde.
Risikoen er lav, men konsekvensen er så alvorlig, at den ikke kan ignoreres i en sundhedsfaglig vurdering.
Forskere er ikke helt enige om, hvor stor risikoen er for den enkelte, men der er bred enighed om, at gentagne, pludselige bevægelser i halshvirvelsøjlen udgør en potentiel belastning af de kar, der forsyner hjernen.
Hvorfor behovet opstår
Udbredelsen af skærmarbejde og hjemmearbejde betyder mange timer i statiske stillinger.
Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft
Flere internationale undersøgelser, såsom et studie publiceret i BMC Public Health, peger på, at langvarig siddestilling kan føre til mikroskader i muskler og led i nakken, hvilket giver stivhed og ubehag.
Den karakteristiske kliklyd ved hurtig nakkebevægelse skyldes ifølge et studie publiceret i PLOS One en trykændring i ledvæsken og ikke en egentlig korrektion af hvirvlerne.
Det paradoksale er, at den umiddelbare lettelse kan forstærke trangen til at gentage bevægelsen uden at løse årsagen.
Sikrere tilgange
I stedet anbefaler forskningen mere kontrollerede løsninger.
Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus
Studier indenfor fysioterapi viser, at målrettede øvelser, holdningskorrektion og ergonomiske tilpasninger kan reducere nakkesmerter markant over tid.
Problemet handler ikke om enkeltstående bevægelser, men om en udbredt søgen efter hurtig lindring i en hverdag præget af stillesiddende arbejde.
Kilder: WP abcZdrowie, BMC Public Health og PLOS One.
Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus