Måske tror du, det bare er dig, der bliver unødvendigt irriteret over små bevægelser som fodtrampen, penneklik eller hårsnurren.
Men ny forskning viser, at denne reaktion er langt mere almindelig – og faktisk kan være et udtryk for en psykologisk tilstand kendt som misokinesi.
Hvad er misokinesi?
Misokinesi beskriver en stærk følelsesmæssig reaktion på synet af gentagne små bevægelser. Det kan være alt fra at tappe med en fod til at snurre håret omkring fingrene.
Hvor udbredt er det?
Ifølge en ny stor undersøgelse rammer misokinesi hele én ud af tre personer, hvilket gør det til en langt mere almindelig tilstand end tidligere antaget.
Læs også: Læger i chok: Denne blodprøve kan opdage kræft år før symptomerne opstår
Hvordan påvirker det hverdagen?
Personer, der oplever misokinesi, kan føle vrede, uro eller frustration, især i sociale, arbejdsrelaterede eller uddannelsesmæssige sammenhænge.
Hvilke typer bevægelser udløser det?
Alt fra nervøs trommen, at bide i en pen, rysten på benet eller gentagne håndbevægelser kan udløse en kraftig følelsesmæssig reaktion.
Er der en sammenhæng med lyde?
Forskning viser, at misokinesi nogle gange hænger sammen med misofoni – en overreaktion på bestemte lyde som høj tygning, klik fra kuglepenne eller vejrtrækning.
Hvilken forklaring har forskerne?
En teori peger på, at spejlneuroner i hjernen – som normalt hjælper os med at forstå andres følelser – kan spille en rolle i den negative reaktion på synet af bevægelser.
Læs også: De 6 tegn på en blodprop i hjertet, du skal kende
Hvorfor føles det så intenst?
En hypotese er, at personer med misokinesi har svært ved at ignorere visuelle stimuli, hvilket forstærker irritation og stress.
Er det en ny opdagelse?
Selvom begrebet har eksisteret i det skjulte, er dette den første store videnskabelige kortlægning af misokinesi, og den viser, at lidelsen er langt mere udbredt end hidtil kendt.
Hvad kan man gøre?
Selvom forskningen stadig er i sin spæde start, åbner studiet for muligheder for bedre forståelse og håndtering af misokinesi i fremtiden.
Artiklen er baseret på informationer fra amp.sicnoticias.pt
Læs også: Hvornår skal du bruge varme eller kulde mod smerter?
Læs også: Håb for millioner: Alzheimers kan nu opdages tidligere end nogensinde