Mikroplast er overalt – i luften, vi indånder, maden, vi spiser, og vandet, vi drikker.
Men ny forskning fra Peking University i Beijing tyder på, at disse små plastikpartikler kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.
Forskere har opdaget, at mikroplast kan rejse gennem blodbanen og blokere blodstrømmen i hjernen – i hvert fald hos mus. Men kan det samme ske hos mennesker?
Mikroplast findes i vores kroppe
Forskere anslår, at et gennemsnitligt menneske indtager og indånder omkring 50.000 mikroplastpartikler om året.
Læs også: Vægten kan snyde: Mavefedt kan øge risiko for hjertesvigt
De stammer fra tøj, fødevareemballage, møbler og endda luften omkring os.
Plastikpartikler trænger dybt ind i kroppen
Når mikroplast først er inde i kroppen, forsvinder det ikke nødvendigvis.
Nogle partikler bliver udskilt, men de mindste kan ophobe sig i væv og organer i længere tid.
Mikroplast er fundet i vitale organer
Studier har påvist mikroplast i menneskers lunger, lever, nyrer og endda i ufødte babyer.
Læs også: Nyt studie: Lørdagsbøffen kan mindske risikoen for demens
Selvom de langsigtede sundhedseffekter stadig er uklare, indeholder mange plasttyper hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende kemikalier.
Mikroplast kan nå hjernen
I et banebrydende eksperiment gav forskere mus fluorescerende mikroplast i drikkevandet og sporede derefter partiklernes bevægelse i kroppen.
Resultaterne var alarmerende.
Plastikpartikler kan blokere blodstrømmen i hjernen
Mikroplast, der trængte ind i blodbanen, blev opslugt af immunceller, som derefter samlede sig i hjernens små blodkar og skabte små blokeringer.
Læs også: Forskere fascinerede: Hummere ældes uden klassiske alderstegn
Dette reducerede blodcirkulationen og påvirkede musenes bevægelighed i flere dage.
Blokeringerne minder om blodpropper
Forskerne sammenlignede effekten med en trafikulykke i blodbanen.
Disse mikroplast-inducerede blokeringer fungerede som små slagtilfælde og påvirkede blodforsyningen til hjernen.
Sker det samme hos mennesker?
Mikroplast er allerede blevet fundet i menneskelig hjernevæv, men forskere ved endnu ikke, hvordan det kommer derhen – eller hvad de fulde konsekvenser kan være.
Læs også: Psykolog: Sådan kan du spotte en løgn på få sekunder
Mulige forbindelser til hjerte-kar-sygdomme
En undersøgelse fra 2024 viste, at personer med mikroplastpartikler i deres store arterier havde større risiko for at få hjerteanfald eller slagtilfælde.
Selvom sammenhængen endnu ikke er fuldt forstået, vækker det alvorlig bekymring om plastikforureningens konsekvenser for hjertet.
Det er svært at undgå mikroplast
Da mikroplast kommer fra hverdagsprodukter, er det næsten umuligt at undgå fuldstændigt.
Dog kan man begrænse eksponeringen ved at filtrere drikkevand, mindske plastikforbrug og undgå syntetiske tekstiler.
Læs også: Mulig sammenhæng mellem alvorlig COVID-19 og lungekræft
Forskere efterlyser mere forskning
På trods af de bekymrende fund understreger forskerne, at vi stadig ikke fuldt ud forstår, hvordan mikroplast påvirker menneskers sundhed.
Den nye billedteknologi, der blev brugt i denne undersøgelse, kan hjælpe med at spore og analysere mikroplast-eksponering i mennesker fremover.
The article is based on information Illustreret Videnskab.