Forskere chokerede: Mikroplast kan trænge ind i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mikroplast er overalt – i luften, vi indånder, maden, vi spiser, og vandet, vi drikker.

Men ny forskning fra Peking University i Beijing tyder på, at disse små plastikpartikler kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.

Forskere har opdaget, at mikroplast kan rejse gennem blodbanen og blokere blodstrømmen i hjernen – i hvert fald hos mus. Men kan det samme ske hos mennesker?

Mikroplast findes i vores kroppe

Foto: Shutterstock.com

Forskere anslår, at et gennemsnitligt menneske indtager og indånder omkring 50.000 mikroplastpartikler om året.

Læs også: Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

De stammer fra tøj, fødevareemballage, møbler og endda luften omkring os.

Plastikpartikler trænger dybt ind i kroppen

Foto: Shutterstock.com

Når mikroplast først er inde i kroppen, forsvinder det ikke nødvendigvis.

Nogle partikler bliver udskilt, men de mindste kan ophobe sig i væv og organer i længere tid.

Mikroplast er fundet i vitale organer

Foto: Shutterstock.com

Studier har påvist mikroplast i menneskers lunger, lever, nyrer og endda i ufødte babyer.

Læs også: Så mange kalorier forbrænder du under en god gyserfilm

Selvom de langsigtede sundhedseffekter stadig er uklare, indeholder mange plasttyper hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende kemikalier.

Mikroplast kan nå hjernen

Foto: Shutterstock.com

I et banebrydende eksperiment gav forskere mus fluorescerende mikroplast i drikkevandet og sporede derefter partiklernes bevægelse i kroppen.

Resultaterne var alarmerende.

Plastikpartikler kan blokere blodstrømmen i hjernen

Foto: Shutterstock.com

Mikroplast, der trængte ind i blodbanen, blev opslugt af immunceller, som derefter samlede sig i hjernens små blodkar og skabte små blokeringer.

Læs også: 7 hverdagsvaner der kan belaste dine nyrer i det stille, og hvad du kan ændre

Dette reducerede blodcirkulationen og påvirkede musenes bevægelighed i flere dage.

Blokeringerne minder om blodpropper

Foto: Shutterstock.com

Forskerne sammenlignede effekten med en trafikulykke i blodbanen.

Disse mikroplast-inducerede blokeringer fungerede som små slagtilfælde og påvirkede blodforsyningen til hjernen.

Sker det samme hos mennesker?

Foto: Shutterstock.com

Mikroplast er allerede blevet fundet i menneskelig hjernevæv, men forskere ved endnu ikke, hvordan det kommer derhen – eller hvad de fulde konsekvenser kan være.

Læs også: Ny behandling: Tarmtransplantation i kapsler gav jordnøddeallergikere øget tolerance

Mulige forbindelser til hjerte-kar-sygdomme

Foto: Shutterstock.com

En undersøgelse fra 2024 viste, at personer med mikroplastpartikler i deres store arterier havde større risiko for at få hjerteanfald eller slagtilfælde.

Selvom sammenhængen endnu ikke er fuldt forstået, vækker det alvorlig bekymring om plastikforureningens konsekvenser for hjertet.

Det er svært at undgå mikroplast

Foto: Shutterstock.com

Da mikroplast kommer fra hverdagsprodukter, er det næsten umuligt at undgå fuldstændigt.

Dog kan man begrænse eksponeringen ved at filtrere drikkevand, mindske plastikforbrug og undgå syntetiske tekstiler.

Læs også: Almindelig kolesterolmedicin kan have overraskende effekt på synet

Forskere efterlyser mere forskning

Foto: Shutterstock

På trods af de bekymrende fund understreger forskerne, at vi stadig ikke fuldt ud forstår, hvordan mikroplast påvirker menneskers sundhed.

Den nye billedteknologi, der blev brugt i denne undersøgelse, kan hjælpe med at spore og analysere mikroplast-eksponering i mennesker fremover.

The article is based on information Illustreret Videnskab.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

Et nyt europæisk studie har kortlagt, hvilke konkrete jobopgaver kroppen bærer med sig længst, og listen rammer bredere, end mange tror.

WHO’s nye tal: Sådan har middellevetid og de hyppigste dødsårsager ændret sig siden år 2000

Verden lever næsten lige så længe som før pandemien, men det der dræber os, har forandret sig markant siden årtusindskiftet.

Så mange kalorier forbrænder du under en god gyserfilm

Kroppen reagerer mere på gys end de fleste tror, men der er et vigtigt forbehold.

Sådan træner du din koncentration og får fokus tilbage

Efter en sommer med løsere rutiner kan det være sværere at holde koncentrationen i længere tid.Ifølge eksperter kan...

Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen

Et nyt europæisk studie har kortlagt, hvilke konkrete jobopgaver kroppen bærer med sig længst, og listen rammer bredere, end mange tror.

WHO’s nye tal: Sådan har middellevetid og de hyppigste dødsårsager ændret sig siden år 2000

Verden lever næsten lige så længe som før pandemien, men det der dræber os, har forandret sig markant siden årtusindskiftet.

Så mange kalorier forbrænder du under en god gyserfilm

Kroppen reagerer mere på gys end de fleste tror, men der er et vigtigt forbehold.