Forskere undersøger ibuprofens mulige betydning for kræftrisiko

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et velkendt smertestillende middel vækker ny interesse blandt forskere, der undersøger dets mulige betydning for kræftudvikling.

Denne pille tager de fleste uden at tænke over det. Mod hovedpine, ømme muskler eller menstruationssmerter.

Den ligger i tasker, skuffer og medicinskabe over hele verden og bliver betragtet som noget helt hverdagsagtigt.

Men ny forskning peger på, at ibuprofen muligvis gør mere i kroppen, end vi hidtil har forstået. Noget, der har fået forskere til at kigge på smertestilleren med helt nye øjne.

Mere end smertelindring

Ibuprofen er en del af NSAID-gruppen, lægemidler der dæmper betændelsestilstande i kroppen.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

Netop inflammation har i mange år været koblet til udviklingen af kræft, og derfor har forskere længe undersøgt, om antiinflammatoriske midler kan spille en rolle i forebyggelse.

Allerede i 1980’erne viste studier, at visse NSAID-præparater var forbundet med lavere forekomst af tarmkræft. Siden er fokus udvidet til mere udbredte midler som ibuprofen.

Nye resultater

Et større studie fra 2025 fandt, at kvinder, som tog ibuprofen regelmæssigt, havde lavere risiko for at udvikle kræft i livmoderslimhinden. Effekten var tydeligst blandt kvinder med hjerte-kar-sygdom.

Andre undersøgelser har peget på mulige sammenhænge mellem ibuprofen og lavere risiko for blandt andet tarm-, bryst- og prostatakræft.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Mekanismerne kan handle om hæmning af inflammatoriske signalstoffer og påvirkning af gener, der hjælper kræftceller med at overleve.

Forsigtighed er nødvendig

Resultaterne er dog ikke entydige. Nogle studier viser øget dødelighed blandt kræftpatienter, der bruger NSAID’er efter diagnose, og langvarigt brug kan give alvorlige bivirkninger.

Eksperter anbefaler derfor ikke ibuprofen som forebyggende behandling. I stedet peger de på velkendte råd:

  • sund kost, motion og normalvægt

Forskningen fortsætter, men indtil videre er den sikreste strategi stadig den klassiske.

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Kilder: The Conversation og ScienceAlert

Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Andre Artikler

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Et stort studie har undersøgt sammenhængen mellem kost og risiko for slagtilfælde hos kvinder.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.