Denne pille tager de fleste uden at tænke over det. Mod hovedpine, ømme muskler eller menstruationssmerter.
Den ligger i tasker, skuffer og medicinskabe over hele verden og bliver betragtet som noget helt hverdagsagtigt.
Men ny forskning peger på, at ibuprofen muligvis gør mere i kroppen, end vi hidtil har forstået. Noget, der har fået forskere til at kigge på smertestilleren med helt nye øjne.
Mere end smertelindring
Ibuprofen er en del af NSAID-gruppen, lægemidler der dæmper betændelsestilstande i kroppen.
Læs også: Kvinde fik chokbesked: Læger fandt 38 parasitter i hendes hjerne
Netop inflammation har i mange år været koblet til udviklingen af kræft, og derfor har forskere længe undersøgt, om antiinflammatoriske midler kan spille en rolle i forebyggelse.
Allerede i 1980’erne viste studier, at visse NSAID-præparater var forbundet med lavere forekomst af tarmkræft. Siden er fokus udvidet til mere udbredte midler som ibuprofen.
Nye resultater
Et større studie fra 2025 fandt, at kvinder, som tog ibuprofen regelmæssigt, havde lavere risiko for at udvikle kræft i livmoderslimhinden. Effekten var tydeligst blandt kvinder med hjerte-kar-sygdom.
Andre undersøgelser har peget på mulige sammenhænge mellem ibuprofen og lavere risiko for blandt andet tarm-, bryst- og prostatakræft.
Læs også: Derfor bør du aldrig klø i et myggestik, selv om det føles godt
Mekanismerne kan handle om hæmning af inflammatoriske signalstoffer og påvirkning af gener, der hjælper kræftceller med at overleve.
Forsigtighed er nødvendig
Resultaterne er dog ikke entydige. Nogle studier viser øget dødelighed blandt kræftpatienter, der bruger NSAID’er efter diagnose, og langvarigt brug kan give alvorlige bivirkninger.
Eksperter anbefaler derfor ikke ibuprofen som forebyggende behandling. I stedet peger de på velkendte råd:
- sund kost, motion og normalvægt
Forskningen fortsætter, men indtil videre er den sikreste strategi stadig den klassiske.
Læs også: Sådan sover du bedre i sommervarmen uden aircondition
Kilder: The Conversation og ScienceAlert
Læs også: Har du et målebånd? Så kan du teste din risiko for hjertesygdomme derhjemme