For mange mennesker er vægttabsmedicin blevet en mulighed for endelig at få kontrol over vægten efter mange års frustration.
Derfor er præparater som Wegovy også blevet blandt de mest populære lægemidler i verden, især blandt personer der tidligere har haft svært ved at opnå resultater gennem kost og motion alene.
Samtidig følger forskere udviklingen tæt. Når millioner af mennesker begynder at bruge den samme medicin, bliver selv meget sjældne bivirkninger hurtigt undersøgt grundigt.
Et nyt studie omtalt af BMJ Group har nu skabt debat blandt eksperter efter fund af en mulig sammenhæng mellem Wegovy og en sjælden øjensygdom, der i alvorlige tilfælde kan føre til pludseligt synstab, det skriver Science Daily.
Læs også: Disse drikkevarer kan ødelægge effekten af din blodtryksmedicin
Forskerne fandt et tydeligt signal
Undersøgelsen bygger på millioner af bivirkningsrapporter fra det amerikanske FDA-system. Her analyserede forskerne forskellige typer semaglutid-medicin, herunder Wegovy og Ozempic.
Ifølge analysen viste Wegovy den stærkeste statistiske sammenhæng med sygdommen ischemisk opticusneuropati. Tilstanden påvirker synsnerven og opstår, når blodforsyningen bliver reduceret eller blokeret. I nogle tilfælde kan det føre til alvorligt synstab.
Forskerne understreger dog, at resultaterne ikke beviser, at medicinen direkte forårsager sygdommen.
Flere spørgsmål skal besvares
Eksperter peger på, at den højere dosis i Wegovy muligvis kan spille en rolle. Samtidig understreges det, at bivirkningen fortsat ser ud til at være meget sjælden.
Læs også: Disse små fejl kan give et misvisende højt blodtryk
Alligevel mener flere forskere, at resultaterne bør undersøges nærmere, fordi brugen af vægttabsmedicin fortsætter med at vokse globalt.
Læs også: Ny undersøgelse: Nybagte mødre nedprioriterer deres egne måltider