Mange studier har tidligere antydet, at moderens sygdom under graviditeten – for eksempel depression – kunne øge risikoen for autisme hos barnet.
Teorien har været, at biologiske mekanismer såsom forhøjet stresshormonniveau kunne påvirke udvikling i hjernen hos fostret.
Det aktuelle studie viser dog, at disse sammenhænge i høj grad kan forklares af faktorer fælles for familien, såsom genetiske faktorer eller miljøpåvirkninger.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Læs også: Drikker du nok vand? Mild tørst kan svække din koncentration mærkbart
Fædrene påvirker også barnet
“Vores resultater udfordrer idéen om, at bestemte moderlige helbredstilstande direkte fører til autisme. Når vi tager højde for fælles genetiske og miljømæssige faktorer for familien, forsvinder de fleste sammenhænge”, forklarer Diana Schendel i pressemeddelelsen, professor ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.
Ved at sammenligne søskende og analysere fædres sundhedsoplysninger kunne forskerne vise, at de samme sammenhænge optrådte mellem fædres diagnoser og autisme hos barnet.
Da fædres helbredstilstand ikke påvirker fostret under graviditeten, tyder det altså på, at genetiske eller miljømæssige faktorer fælles for familien er forbundet med risikoen for autisme – snarere end moderens helbredstilstand under graviditeten.
Danske registre bag præcise analyser
Studiet er baseret på 1,1 millioner graviditeter i Danmark, og de unikke danske sundhedsregistre har gjort det muligt at følge individer gennem hele livet og analysere mønstre på tværs af generationer.
Læs også: Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049
”Den præcision og validitet, vi kan opnå ved at bruge de danske data, giver os en langt bedre forståelse af de faktorer, der reelt spiller en rolle i udviklingen af autisme”, forklarer Diana Schendel.
Komplikationer i fostret
En af de få tydelige sammenhænge, forskerne identificerede, var mellem visse komplikationer hos fostret og en senere autismediagnose.
Disse komplikationer omfatter problemer med iltbalance og andre forstyrrelser i fostrets udvikling.
“Disse komplikationer forårsager ikke nødvendigvis autisme, men er nok nærmere tidlige tegn på autisme hos fostret”, siger Diana Schendel.
Læs også: Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen
Hun understreger dog, at der er behov for mere forskning for at forstå, hvordan disse tidlige tegn kan bruges til bedre at forstå udviklingen af børns hjerner og til at forbedre diagnostikken og støtten til autistiske børn.
Studiets resultater bør dog ikke ændre på klinisk praksis hos gravide.
Diana Schendel håber, at studiet kan give både sundhedspersonale og kommende forældre en bedre forståelse af, hvad der påvirker risikoen for autisme.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter
Læs også: Ny blodtest finder kræft og leversygdom i samme prøve: koster under 140 kr. per test
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.