Forskning viser, at læsning kan være med til at forlænge livet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Læsning bliver ofte set som ren afslapning, men forskning viser, at vanen kan have betydning for både hjernen og livslængden.

Flere internationale studier har undersøgt, hvordan regelmæssig læsning påvirker mennesker over tid, især i takt med at befolkningen bliver ældre.

Sociale og mentale gevinster

Læsning har ifølge psykologisk forskning betydning for sociale og følelsesmæssige evner.

Raymond Mar fra York University påpeger overfor National Geographic, at især skønlitteratur kan styrke evnen til at forstå andre menneskers tanker og følelser.

Det er relevant, fordi ensomhed i dag betragtes som en alvorlig sundhedsrisiko.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

I en europæisk sammenhæng, hvor flere lever alene og bliver ældre, kan læsning fungere som et lavpraktisk supplement til andre forebyggende tiltag.

Hjernen holdes aktiv

Ifølge et 14 år langt studie fra 2020 publiceret i International Psychogeriatrics, havde voksne, der ofte deltog i mentalt stimulerende aktiviteter som læsning, en langsommere forringelse af deres kognitive evner.

Et andet studie publiceret i JAMA Neurology fra samme år viste, at personer, som havde læst og skrevet gennem hele livet, oplevede langsommere hukommelsestab, også når der var tegn på Alzheimers sygdom.

Forskerne forklarer, at hjernen gennem læsning bliver bedre til at håndtere alderens forandringer, selvom sygdomsprocesser fortsat er til stede.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Et længere liv

Ifølge et studie publiceret i Social Science & Medicine levede personer over 50 år, der regelmæssigt læste bøger, i gennemsnit næsten to år længere end dem, der ikke læste.

Studiet fulgte mere end 3.600 voksne over 12 år og tog højde for faktorer som uddannelse, indkomst og helbred.

Resultaterne fra alle undersøgelserne tyder på, at læsning i sig selv kan bidrage positivt til et længere liv.

Kilder: National Geographic, International Psychogeriatrics, JAMA Neurology og Social Science & Medicine.

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Andre Artikler

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Et stort studie har undersøgt sammenhængen mellem kost og risiko for slagtilfælde hos kvinder.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.