Forventninger kan påvirke en vaccines effekt, viser nyt studie

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie undersøger, om hjernens måde at reagere på forventninger kan måles i kroppens immunrespons.

Forventninger og håb kan påvirke, hvordan mennesker oplever behandling.

Det ses tydeligt i placeboeffekten, hvor patienter får det bedre uden aktiv medicin. Spørgsmålet er, om der også findes en målbar biologisk forklaring.

Et nyt studie giver ikke et endeligt svar, men peger på en mulig forbindelse.

Sind og immunforsvar

Et nyt studie, offentliggjort i Nature Medicine og er udført af forskere fra blandt andet Yale University, undersøgte, om aktivitet i bestemte områder af hjernen kan hænge sammen med kroppens reaktion på vacciner.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

Ifølge studiets hovedforfattere har forskningen fokus på samspillet mellem hjernens belønningssystem og immunsystemet.

Alle deltagere i forsøget fik hepatitis B vaccinen. Herefter målte forskerne mængden af antistoffer i blodet for at vurdere immunresponsen.

Træning af forventninger

Nogle deltagere blev trænet med neurofeedback, hvor de i en hjernescanner fik feedback på deres egen hjerneaktivitet.

De blev opfordret til at fokusere på positive forventninger, men ikke generel glæde. Andre deltagere fik enten en anden type træning eller ingen træning.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Ifølge forskerne var det især deltagere, der kunne øge aktiviteten i et bestemt belønningsområde i hjernen, som viste højere antistofniveauer.

Forsigtige konklusioner

En ekstern immunolog fra Harvard University vurderer, at studiet er blandt de første, der viser en sammenhæng mellem aktivitet i et konkret hjerneområde og immunrespons.

Samtidig understreges det, at der ikke var klare forskelle mellem grupperne samlet set.

Forskerne peger derfor på usikkerheder og begrænsninger. Alligevel rejser studiet et relevant spørgsmål: om forventninger kan påvirke kroppen mere direkte, end man hidtil har kunnet dokumentere.

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Det kan få betydning for fremtidig forskning i både vaccinationer og behandlingseffekter.

Kilder: Scientific American og Nature Medicine.

Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Andre Artikler

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder

Et stort studie har undersøgt sammenhængen mellem kost og risiko for slagtilfælde hos kvinder.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.