Hårspray og parfume: Daglige skønhedsprodukter kan skade dit helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Din daglige rutine med kosmetik kan virke harmløs, men ingredienser som ftalater i hårspray, parfume og neglelak kan udgøre en skjult risiko for dit helbred. Læs, hvordan du kan beskytte dig selv.

Hver dag starter mange af os med et sprøjt parfume, et lag solcreme eller et hurtigt pust hårspray.

Men disse tilsyneladende uskyldige produkter kan indeholde kemikalier, der potentielt påvirker dit helbred.

Et af de største problemer er ftalater – farveløse, lugtfri stoffer, der findes i mange kosmetiske og personlige plejeprodukter.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Derfor bør gravide bruge mindre makeup og cremer

Læs også: Denne madvare til kun 2,5 kroner kan sænke dit blodtryk

Hvad er ftalater, og hvorfor bruges de?

Ftalater, også kendt som “blødgørere”, bruges i kosmetik for at forbedre produkternes egenskaber. De mest almindelige typer inkluderer:

  • Dibutylftalat (DBP): Bruges i neglelak for at forhindre revner.
  • Dimethylftalat (DMP): Tilsættes hårspray for at skabe en fleksibel film.
  • Diethylftalat (DEP): Anvendes som opløsningsmiddel og fixativ i parfumer.

Selvom DBP og DMP sjældent bruges i dag, er DEP stadig udbredt i kosmetiske produkter, ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA).

De skjulte sundhedsrisici ved ftalater

Ftalater er kendt som hormonforstyrrende stoffer, der kan forstyrre kroppens hormonbalance. Her er nogle af de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser:

Reproduktiv sundhed:

Læs også: Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år

  • Hos mænd er høje niveauer af ftalater forbundet med nedsat sædkvalitet og motilitet.
  • Piger, der udsættes for høje niveauer, kan opleve tidligere pubertet.

Risiko for gravide:

  • Gravide kvinder med høje niveauer af ftalater i urinen har større risiko for for tidlig fødsel.
  • Studier viser, at børn, der har været udsat for ftalater under graviditeten, kan have lavere resultater i mentale og motoriske tests som spædbørn.

Andre helbredseffekter:

  • Regelmæssig eksponering kan skade flere organsystemer og forkorte levetiden.
  • Enkelte ftalater er knyttet til en øget risiko for østrogen-receptor-positiv brystkræft.

Sådan begrænser du din eksponering for ftalater

Selvom det kan virke svært at undgå ftalater helt, er der flere trin, du kan tage for at reducere din eksponering:

Tjek ingredienslisten:

Læs også: Forskeren afslører: Det gør verdens ældste mennesker anderledes end os andre

  • Ftalater skal angives på produktetiketter i henhold til FDA-regler. Undgå produkter, der indeholder DBP, DMP eller DEP.

Skift til ftalatfrie alternativer:

  • Mange mærker tilbyder nu kosmetik og plejeprodukter uden ftalater – hold øje med “ftalatfri” mærkning.

Undgå plastikemballage:

  • Fødevarer pakket i plast kan også indeholde ftalater. Brug glas- eller stålbeholdere til opbevaring og mikrobølgeopvarmning.

Vær opmærksom på andre kilder:

  • Ftalater findes også i tæpper, møbler, tapeter og træfinish. Overvej miljøvenlige alternativer i hjemmet.

Medicinsk udstyr:

Læs også: Velkendt grøntsag trukket tilbage efter to tragiske dødsfald

  • Personer med tilstande som nyresygdom eller blødersygdom kan være særligt udsatte på grund af medicinsk udstyr som IV-slanger lavet af ftalater. Spørg lægen om ftalatfrie muligheder.

Din sundhed, dine valg

Din daglige makeup- og plejerutine kan føles som en lille ting, men over tid kan selv små eksponeringer have stor betydning. Ved at tage små skridt mod ftalatfrie alternativer kan du beskytte din sundhed og minimere risici forbundet med hormonforstyrrende stoffer.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan påvirker kaffe din hud

LÆS OGSÅ: De 6 bedste tips til en smuk hud

Læs også: Disse ultra-forarbejdede fødevarer kan faktisk være gode for dig

Andre Artikler

Denne madvare til kun 2,5 kroner kan sænke dit blodtryk

Ny forskning peger på, at løsningen på forhøjet blodtryk muligvis gemmer sig i en specifik billig fødevare.

Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år

Når vi bliver ældre, forandrer vores hud sig og kræver mere skånsom pleje. En daglig bruser er ikke...

Læger afslører: Magnesium virker bedst, hvis du tager det på dette tidspunkt

De fleste tager magnesium forkert – her er det afgørende tidspunkt, der kan ændre alt.

Forskeren afslører: Det gør verdens ældste mennesker anderledes end os andre

Hvordan bliver man 100 år – og stadig lever et godt liv? Efter 15 års forskning har aldringsforsker...

Denne madvare til kun 2,5 kroner kan sænke dit blodtryk

Ny forskning peger på, at løsningen på forhøjet blodtryk muligvis gemmer sig i en specifik billig fødevare.

Så ofte bør du egentlig gå i bad, efter du er fyldt 65 år

Når vi bliver ældre, forandrer vores hud sig og kræver mere skånsom pleje. En daglig bruser er ikke...

Læger afslører: Magnesium virker bedst, hvis du tager det på dette tidspunkt

De fleste tager magnesium forkert – her er det afgørende tidspunkt, der kan ændre alt.