Har du for lidt eller for meget østrogen? Sådan opdager du det

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Østrogen er meget mere end et kønshormon. Det påvirker alt fra fertilitet og menstruationscyklus til humør, knoglestyrke og hudens elasticitet.

Men hvad sker der, når niveauet af østrogen enten bliver for højt eller for lavt? Her er alt, du skal vide om det vigtige hormon.

Hvad er østrogen?

Foto: Shutterstock.com

Østrogen er et af de vigtigste kvindelige kønshormoner.

Det produceres primært i æggestokkene og spiller en afgørende rolle i reguleringen af menstruationscyklussen samt udviklingen af kvindelige træk.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Østrogens funktion i kroppen

Foto: Shutterstock.com

Hormonet har en bred vifte af funktioner – det påvirker ikke kun fertilitet, men også knoglestyrke, hjernens funktion, hjertesundhed og hudens tilstand.

Østrogen og menstruationscyklus

Foto: Shutterstock.com

Gennem den månedlige cyklus svinger østrogenniveauet betydeligt.

Det topper omkring ægløsning og falder igen op til menstruationen, hvilket kan påvirke humør og energi.

Hvor produceres østrogen?

Foto: Shutterstock.com

Produktionen af østrogen styres af hjernen gennem hypothalamus og hypofysen.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

De sender signaler til æggestokkene om at frigive hormonet, som derefter spredes i kroppen via blodbanen.

Hvornår er østrogenniveauet højest?

Foto: Shutterstock.com

Kvinder har det højeste niveau af østrogen i de mest frugtbare år – typisk fra slutningen af teenagealderen til omkring 30-årsalderen.

Efter 35 år begynder niveauet at falde gradvist.

Symptomer på lavt østrogen

Foto: Shutterstock.com

Når østrogenniveauet falder, kan det føre til hedeture, træthed, tørre slimhinder, nedsat knoglestyrke og humørsvingninger.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Overgangsalderen er den primære årsag til lavt østrogen, men undervægt, stress og sygdomme kan også spille en rolle.

Behandling af lavt østrogen

Photo: Shutterstock.com

Hormonterapi kan hjælpe kvinder med tidlig overgangsalder eller meget generende symptomer.

Alternativt kan livsstilsændringer som sund kost, motion og stressreduktion have en positiv effekt.

Østrogendominans – når niveauet er for højt

Foto: Shutterstock.com

For meget østrogen i kroppen kan give symptomer som væskeophobning, humørsvingninger, hovedpine og kraftige menstruationer.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Overvægt og hormonforstyrrelser kan være en årsag til for højt østrogen.

Kan østrogentilskud øge kræftrisikoen?

Foto: Shutterstock.com

Der er en let forhøjet risiko for brystkræft ved langvarig hormonbehandling, men denne risiko er relativt lille.

Læger anbefaler at tage østrogentilskud i lavest mulige dosis og i kortest mulig tid.

Spis dig til hormonbalance

Foto: Shutterstock.com

Fødevarer som sojaprodukter, hørfrø, kål og bælgfrugter indeholder planteøstrogener, som kan have en regulerende effekt på østrogenniveauet.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

En sund og varieret kost kan derfor være en naturlig måde at støtte hormonbalancen på.

Artiklen er baseret på informationer fra iForm.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.