Hjernesygdomme eksploderer – ekspert peger på flere årsager

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hjernesygdommene koster samfundet milliarder og er forbundet med markant overdødelighed.

Hjernesygdomme som depression, demens og søvnforstyrrelser er langt mere udbredte, end mange tror.

Ifølge et nyt stort dansk studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital lever hele 35,2 procent af befolkningen med en hjernesygdom.

Det er en stigning fra 2015, hvor tallet lå på 33,2 procent.

Det skriver Aarhus Universitet: Health i en pressemeddelelse.

Læs også: Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag

Hvorfor ser vi denne stigning?

Ifølge hovedforfatter på studiet Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, der er ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin og læge på Aarhus Universitetshospital, kan én af årsagerne være, at danskerne lever længere og dermed også længere med deres sygdomme.

“Formentligt bidrager ændringer i befolkningens alderssammensætning og større opmærksomhed på psykiske lidelser til stigningen. Samtidig har COVID-19-pandemien muligvis ført til færre diagnosticerede tilfælde, da adgangen til sundhedsvæsenet var begrænset”, forklarer hun i pressemeddelelsen.

Overdødelighed

Studiet viser, at personer med hjernesygdomme har fem gange højere risiko for at dø indenfor et år sammenlignet med personer uden hjernesygdom.

Den høje dødelighed har ikke ændret sig siden 2011, selvom behandlinger af visse hjernesygdomme er blevet bedre.

Læs også: Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose

“Vi havde forventet, at overdødeligheden ville falde. Men desværre er den uændret”, fortæller Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

Sundhedsudgifter stiger markant

Personer med hjernesygdomme koster samfundet dyrt.

I 2021 udgjorde de indirekte omkostninger – tab af arbejdskraft – 173 milliarder kroner. Det er en stigning på 31 procent siden 2015.

“En årsag kan være, at reallønnen er steget. Så når folk er væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom, bliver regningen større”, forklarer Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

Læs også: Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed

Ifølge forskerne bag studiet kan større opmærksomhed og bedre forståelse af hjernesygdomme bidrage til at mindske både sygdomsbyrden og det stigma, som mange hjernesygdomme stadig er forbundet med.

“Vi håber, at vores resultater kan skabe større bevidsthed og opmærksomhed omkring hjernesygdomme og de konsekvenser de har fået både samfundet og de mennesker, der lever med dem”, siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: På under ét minut kan du reducere risikoen for tidlig død med 38 procent

Andre Artikler

Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag

Daglig meditation kan forandre hjernen både fysisk og mentalt.Forskning viser, at regelmæssig praksis forbedrer læring, hukommelse, koncentration...

Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose

En britisk patient med sclerose har som den første fået en banebrydende behandling, der kan ændre måden, vi...

Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed

Når julen nærmer sig, begynder mange at overveje deres forhold til alkohol.Eksperter advarer om, at visse drikkemønstre...

På under ét minut kan du reducere risikoen for tidlig død med 38 procent

Et nyt studie afslører, at mindre end ét minuts indsats om dagen kan få markant betydning for dit helbred.

Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag

Daglig meditation kan forandre hjernen både fysisk og mentalt.Forskning viser, at regelmæssig praksis forbedrer læring, hukommelse, koncentration...

Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose

En britisk patient med sclerose har som den første fået en banebrydende behandling, der kan ændre måden, vi...

Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed

Når julen nærmer sig, begynder mange at overveje deres forhold til alkohol.Eksperter advarer om, at visse drikkemønstre...