Hører du lige så godt som et barn? Test dig selv

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Har du nogengange svært ved at høre? Så kan hjemmefra tjekke din hørelse med disse lydfrekvenser – og se, hvilke lyde du måske ikke længere kan høre!

Resultaterne kan afsløre mere om din hørelse, end du tror.

8,000 Hz – Standardtest for normal hørelse

Foto Shutterstockcom

Alle med normal hørelse bør kunne høre denne tone uden problemer.

Det er en grundlæggende frekvens, som bruges i mange høretests, og tab af evnen til at høre 8,000 Hz kan være det første tegn på begyndende høretab.

Læs også: Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

12,000 Hz – Udfordring for dem over 50

Foto Shutterstockcom

Hvis du er over 50 år, kan det være svært at høre denne frekvens. Det er dog ikke unormalt, da alderdom ofte medfører høretab i de højere frekvenser.

Hvis du ikke kan høre denne lyd, er det sandsynligvis aldersrelateret.

15,000 Hz – Grænsen for de fleste over 40

Foto Shutterstockcom

Ved 15,000 Hz begynder selv yngre voksne at få problemer.

Denne frekvens ligger i den øvre del af, hvad det menneskelige øre normalt kan registrere, og det er helt normalt ikke at kunne høre den, hvis du er over 40.

Læs også: Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis - men er det en god idé?

17,400 Hz – Teenagelyden

Foto Shutterstockcom

Denne frekvens kan typisk kun høres af teenagere.

Det er en af de højeste toner, der er muligt at høre for det menneskelige øre, og hvis du er over 18, er det helt normalt ikke at kunne registrere den.

2,000–8,000 Hz – Området der går tabt først

Foto Shutterstockcom

Højfrekvent høretab rammer typisk lyde i dette område.

Det betyder, at det kan være svært at høre konsonanter som “s”, “h” og “f”, samt stemmer fra kvinder og børn.

Læs også: Nyt studie: Klamydiapneumoni i øjet kan forværre Alzheimers

Det kan have stor indvirkning på hverdagskommunikation.

Lyd over 85 dB – Usynlig trussel

Foto Shutterstockcom

Hvis du ofte er udsat for støj over 85 decibel – som eksempelvis travl trafik – kan det give varige høreskader over tid.

Det sker ofte uden smerter eller tydelige tegn, så det er vigtigt at være opmærksom.

100 dB – Motorcyklens advarsel

Foto Shutterstockcom

Lyde som en motorcykel (ca. 100 dB) kan forårsage høreskader efter blot 15 minutters eksponering.

Læs også: Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Derfor anbefales det altid at bruge høreværn i støjfyldte omgivelser.

120 dB – Øjeblikkelig skade

Foto Shutterstockcom

En motorsav eller lignende høje lyde kan ligefrem give øjeblikkelig skade på hørelsen.

Ved denne styrke bliver lydbølgerne så kraftige, at de kan ødelægge hårcellerne i det indre øre med det samme.

Medicinens skjulte bivirkning

Smertestillende, piller
Foto Shutterstockcom

Nogle medikamenter kan skade hørelsen – en bivirkning kaldet ototoksicitet.

Læs også: Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Det gælder blandt andet visse antibiotika og kemoterapimidler. Hvis du tager medicin og oplever høretab, bør du kontakte en læge.

Ikke kun alder og støj

Foto Shutterstockcom

Selvom alder og støj er hyppige syndere, kan både arvelige faktorer og sygdomme også forårsage høretab i de høje frekvenser.

Det betyder, at man kan være genetisk disponeret, uanset livsstil.

Artiklen er baseret på informationer fra Decibel Hearing Service.

Andre Artikler

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.

Nyt studie: Klamydiapneumoni i øjet kan forværre Alzheimers

Forskere har længe ledt efter tidlige tegn på Alzheimers sygdom. Nu peger ny forskning på, at svaret delvist kan findes et overraskende sted.

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.