Hvad sker der, når ét menneskes gener bliver spredt over kontinenter og bliver til flere hundrede børn?
Det spørgsmål rejser sig i takt med, at donorbørn ved hjælp af DNA-tests og sociale medier finder frem til deres genetiske halvsøskende – nogle gange op mod 500.
Den massive spredning bekymrer både forskere og etiske eksperter.
Sæd eksporteres til hele verden
Antropolog og medlem af Det Etiske Råd, Ayo Wahlberg, kalder det en situation uden fortilfælde.
Læs også: Skal du skifte fra Wegovy-sprøjten til pillen? Her er de vigtigste overvejelser
Ifølge ham er de psykologiske konsekvenser for børnene ikke til at ignorere, og ingen har overblik over, hvor mange børn én donor i praksis kan få – særligt fordi dansk sæd eksporteres til hele verden.
Internationale regler efterlyses
I et historisk samarbejde anbefaler de etiske råd i Danmark, Sverige, Norge og Finland nu, at der bliver sat et internationalt loft for, hvor mange børn én donor må være genetisk ophav til.
I dag har landene hver deres regler – men intet forhindrer, at samme donor bruges i flere lande.
Derfor kan private sædbanker uden videre sælge til hele verden, hvilket resulterer i et globalt netværk af genetiske slægtninge.
Læs også: Disse tidlige tegn bemærkede Bruce Willis' kone før diagnosen
Det rejser ikke kun etiske spørgsmål, men også reelle bekymringer for utilsigtede romantiske forhold mellem halvsøskende, der aldrig har kendt hinanden.
Hvor går grænsen?
Selvom de nordiske råd nu taler med én stemme, sætter de ikke selv et konkret loft.
I stedet peger de på EU og internationale myndigheder som ansvarlige for at sætte rammerne.
Fortsætter udviklingen uden kontrol, risikerer vi at stå med et voksende etisk og psykologisk problem, som kan få konsekvenser for mange fremtidige familier, men de etiske råd.
Læs også: Derfor bruger flere aluminiumsfolie i deres køkkenskuffer
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Advarselsmærker og reklameforbud gav færre overvægtige børn