Et længere liv er blevet et mål for både forskere og tech-millionærer, som investerer enorme summer i at bremse aldring. Men selv hvis fremtidens medicin kan udskyde mange af kroppens aldringsprocesser, er der muligvis en biologisk grænse, som ikke kan flyttes. Det skriver UNILAD.
Det konkluderer forskere fra Skolkovo Institute of Science and Technology (Skoltech) og AIRI i et nyt studie, der er omtalt af Medical Xpress. Ifølge forskerne er det især ophobningen af såkaldte somatiske mutationer, der sætter en naturlig bremse for menneskets levetid.
Kroppen slides forskelligt
Somatiske mutationer er små ændringer i cellernes DNA, som opstår gennem hele livet. Wellcome Sanger Institute beskriver dem som en naturlig del af aldringen, men når de bliver mange nok, kan de forringe cellernes funktion og øge risikoen for sygdomme.
Forskerne udviklede en model, der skulle vise, hvor længe et menneske teoretisk ville kunne leve, hvis andre kendte aldringsmekanismer blev fjernet. Resultatet viste, at den biologiske grænse fortsat ville ligge på omkring 146 til 194 år.
Læs også: Bruger du hovedtelefoner hver dag? Det kan give problemer med ørerne
Mere end én forklaring
Studiet peger samtidig på, at kroppen ikke ældes ens overalt. Organer som leveren og huden kan løbende danne nye celler og reparere skader, mens hjernen og hjertet har langt dårligere evne til at erstatte beskadigede celler. Det gør dem til nogle af de største begrænsninger for et ekstremt langt liv.
Forskerne understreger dog, at mutationerne kun forklarer en del af aldringen. Andre biologiske processer spiller også en væsentlig rolle, og derfor vurderer de, at der næppe findes én enkelt løsning, som kan få mennesker til at leve i flere hundrede år.
Studiet giver dermed et nyt bud på, hvor grænsen for menneskets levetid kan ligge, men viser samtidig, at jagten på et markant længere liv fortsat er langt fra afsluttet.
Læs også: Flere ADHD patienter får medicin, nu lyder ny advarsel