Kan svampeinfektionen fra The Last of Us ske i virkeligheden? Forskernes svar vil chokere dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder som noget fra en gyserfilm, men naturens egne svampe gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Sæson 2 af HBO-serien The Last of Us kan streames netop nu, hvor mennesker er blevet inficeret af svampe og opfører sig som zombier, men kan det lade sig gøre i virkeligheden?

Myrer bliver inficeret

Det er virkeligheden for myrer, der rammes af svampen Ophiocordyceps unilateralis.

Når denne svamp inficerer en myre, manipulerer den insektets adfærd.

Myrerne tvinges til at kravle op i træer, hvor svampen vokser ud af deres hoveder.

Læs også: Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

Billeder af zombiemyrer virker som scener fra en apokalyptisk film. Men kan det samme ske for mennesker?

Menneskets skjold mod dødelige svampe

Menneskehjernen er ikke uden forsvar mod svampeangreb. Vores blod-hjerne-barriere fungerer som et kraftigt skjold.

Men visse svampe har fundet måder at bryde gennem denne barriere på. Et eksempel er gærsvampen Cryptococcus, som kan skjule sig i immunceller.

Når svampen først er inde i hjernen, kan den forårsage dødelig hjernehindebetændelse. Risikoen er dog størst for personer med svækket immunforsvar.

Læs også: Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Derudover har forskere mistanke om, at svampe kan spille en rolle i sygdomme som Alzheimers.

Klimaforandringer kan vække en sovende trussel

Vores kropstemperatur på 37 grader er en naturlig barriere mod svampe.
De fleste svampe trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 30 grader.

Men forskere advarer om, at global opvarmning ændrer spillereglerne.

Når svampe tilpasser sig højere temperaturer, kan flere blive farlige for mennesker. Det øger risikoen for, at en svampeinfektion kan sprede sig i befolkningen.

Læs også: Luftforurening sætter målbare spor i dit blod år inden en eventuel kræftdiagnose

Heldigvis arbejder kroppens forsvar på højtryk, hvis truslen skulle opstå. Specialiserede nerveceller og immunsystemets soldater står klar til kamp i hjernen.

Ifølge Illustreret Videnskab viser udviklingen, at vi ikke bør undervurdere naturens evne til at tilpasse sig. Men det er ikke noget, som vi bør gå rundt og være bange for i vores hverdag.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: 6 advarselstegn på blodprop i benet, og hvornår du skal handle øjeblikkeligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.

Det skete med kroppen efter syv dages intensiv meditation

Ny forskning peger på, at bare syv dages intensiv meditation kan sætte målbare spor i både hjerne og krop.

Hvor mange armbøjninger bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder

Et Harvard-studie kobler armbøjningskapacitet til markant lavere risiko for hjertesygdom.

Kræftlæge peger på fem signaler, mange overser

En kræftlæge peger på fem symptomer, der fortjener ekstra opmærksomhed.

Kronisk stress kan give dig mavefedt: her er mekanismen og hvad der virker

Kortisol fra langvarig stress skubber kroppen til at oplagre fedt i bughulen frem for under huden.