Kan svampeinfektionen fra The Last of Us ske i virkeligheden? Forskernes svar vil chokere dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder som noget fra en gyserfilm, men naturens egne svampe gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Sæson 2 af HBO-serien The Last of Us kan streames netop nu, hvor mennesker er blevet inficeret af svampe og opfører sig som zombier, men kan det lade sig gøre i virkeligheden?

Myrer bliver inficeret

Det er virkeligheden for myrer, der rammes af svampen Ophiocordyceps unilateralis.

Når denne svamp inficerer en myre, manipulerer den insektets adfærd.

Myrerne tvinges til at kravle op i træer, hvor svampen vokser ud af deres hoveder.

Læs også: Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Billeder af zombiemyrer virker som scener fra en apokalyptisk film. Men kan det samme ske for mennesker?

Menneskets skjold mod dødelige svampe

Menneskehjernen er ikke uden forsvar mod svampeangreb. Vores blod-hjerne-barriere fungerer som et kraftigt skjold.

Men visse svampe har fundet måder at bryde gennem denne barriere på. Et eksempel er gærsvampen Cryptococcus, som kan skjule sig i immunceller.

Når svampen først er inde i hjernen, kan den forårsage dødelig hjernehindebetændelse. Risikoen er dog størst for personer med svækket immunforsvar.

Læs også: Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Derudover har forskere mistanke om, at svampe kan spille en rolle i sygdomme som Alzheimers.

Klimaforandringer kan vække en sovende trussel

Vores kropstemperatur på 37 grader er en naturlig barriere mod svampe.
De fleste svampe trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 30 grader.

Men forskere advarer om, at global opvarmning ændrer spillereglerne.

Når svampe tilpasser sig højere temperaturer, kan flere blive farlige for mennesker. Det øger risikoen for, at en svampeinfektion kan sprede sig i befolkningen.

Læs også: Dine muskler kan vise Alzheimers-tegn, inden hukommelsen svigter

Heldigvis arbejder kroppens forsvar på højtryk, hvis truslen skulle opstå. Specialiserede nerveceller og immunsystemets soldater står klar til kamp i hjernen.

Ifølge Illustreret Videnskab viser udviklingen, at vi ikke bør undervurdere naturens evne til at tilpasse sig. Men det er ikke noget, som vi bør gå rundt og være bange for i vores hverdag.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Forskere advarer: Disse tegn i benene kan afsløre åreforkalkning

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

71.000 kvinder undersøgt: Disse fødevarer forbindes med 28 procent højere risiko for brystkræft

Ikke alle typer af denne fødevaregruppe vejede lige tungt i det nye studie, og forskerne peger særligt på én slags fødevarer.

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.

Lavt testosteron koblet til 18 procent højere risiko for at dø af kræft

Et markant lavt niveau kan være en tidlig alarm, men hos én udbredt kræftform følger risikoen et helt andet mønster.

71.000 kvinder undersøgt: Disse fødevarer forbindes med 28 procent højere risiko for brystkræft

Ikke alle typer af denne fødevaregruppe vejede lige tungt i det nye studie, og forskerne peger særligt på én slags fødevarer.

350 studier peger på det samme: Vi bør måske skrue ned for vores proteinindtag

Proteinshake, kylling og skyr er blevet dagligdag for mange. Nu peger en gennemgang af mere end 350 studier i en helt anden retning for store dele af befolkningen.

Ny blodprøve opdagede 9 ud af 10 tilfælde af æggestokkræft i forstadie

Æggestokkræft opdages ofte alt for sent, men en lille signalmolekyle i blodet kan muligvis afsløre sygdommen, længe før der overhovedet er en kræftknude at finde.