Kan svampeinfektionen fra The Last of Us ske i virkeligheden? Forskernes svar vil chokere dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder som noget fra en gyserfilm, men naturens egne svampe gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Sæson 2 af HBO-serien The Last of Us kan streames netop nu, hvor mennesker er blevet inficeret af svampe og opfører sig som zombier, men kan det lade sig gøre i virkeligheden?

Myrer bliver inficeret

Det er virkeligheden for myrer, der rammes af svampen Ophiocordyceps unilateralis.

Når denne svamp inficerer en myre, manipulerer den insektets adfærd.

Myrerne tvinges til at kravle op i træer, hvor svampen vokser ud af deres hoveder.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Billeder af zombiemyrer virker som scener fra en apokalyptisk film. Men kan det samme ske for mennesker?

Menneskets skjold mod dødelige svampe

Menneskehjernen er ikke uden forsvar mod svampeangreb. Vores blod-hjerne-barriere fungerer som et kraftigt skjold.

Men visse svampe har fundet måder at bryde gennem denne barriere på. Et eksempel er gærsvampen Cryptococcus, som kan skjule sig i immunceller.

Når svampen først er inde i hjernen, kan den forårsage dødelig hjernehindebetændelse. Risikoen er dog størst for personer med svækket immunforsvar.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Derudover har forskere mistanke om, at svampe kan spille en rolle i sygdomme som Alzheimers.

Klimaforandringer kan vække en sovende trussel

Vores kropstemperatur på 37 grader er en naturlig barriere mod svampe.
De fleste svampe trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 30 grader.

Men forskere advarer om, at global opvarmning ændrer spillereglerne.

Når svampe tilpasser sig højere temperaturer, kan flere blive farlige for mennesker. Det øger risikoen for, at en svampeinfektion kan sprede sig i befolkningen.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Heldigvis arbejder kroppens forsvar på højtryk, hvis truslen skulle opstå. Specialiserede nerveceller og immunsystemets soldater står klar til kamp i hjernen.

Ifølge Illustreret Videnskab viser udviklingen, at vi ikke bør undervurdere naturens evne til at tilpasse sig. Men det er ikke noget, som vi bør gå rundt og være bange for i vores hverdag.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.