Sæson 2 af HBO-serien The Last of Us kan streames netop nu, hvor mennesker er blevet inficeret af svampe og opfører sig som zombier, men kan det lade sig gøre i virkeligheden?
Myrer bliver inficeret
Det er virkeligheden for myrer, der rammes af svampen Ophiocordyceps unilateralis.
Når denne svamp inficerer en myre, manipulerer den insektets adfærd.
Myrerne tvinges til at kravle op i træer, hvor svampen vokser ud af deres hoveder.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Billeder af zombiemyrer virker som scener fra en apokalyptisk film. Men kan det samme ske for mennesker?
Menneskets skjold mod dødelige svampe
Menneskehjernen er ikke uden forsvar mod svampeangreb. Vores blod-hjerne-barriere fungerer som et kraftigt skjold.
Men visse svampe har fundet måder at bryde gennem denne barriere på. Et eksempel er gærsvampen Cryptococcus, som kan skjule sig i immunceller.
Når svampen først er inde i hjernen, kan den forårsage dødelig hjernehindebetændelse. Risikoen er dog størst for personer med svækket immunforsvar.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Derudover har forskere mistanke om, at svampe kan spille en rolle i sygdomme som Alzheimers.
Klimaforandringer kan vække en sovende trussel
Vores kropstemperatur på 37 grader er en naturlig barriere mod svampe.
De fleste svampe trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 30 grader.
Men forskere advarer om, at global opvarmning ændrer spillereglerne.
Når svampe tilpasser sig højere temperaturer, kan flere blive farlige for mennesker. Det øger risikoen for, at en svampeinfektion kan sprede sig i befolkningen.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
Heldigvis arbejder kroppens forsvar på højtryk, hvis truslen skulle opstå. Specialiserede nerveceller og immunsystemets soldater står klar til kamp i hjernen.
Ifølge Illustreret Videnskab viser udviklingen, at vi ikke bør undervurdere naturens evne til at tilpasse sig. Men det er ikke noget, som vi bør gå rundt og være bange for i vores hverdag.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.
Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.