Kan svampeinfektionen fra The Last of Us ske i virkeligheden? Forskernes svar vil chokere dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det lyder som noget fra en gyserfilm, men naturens egne svampe gemmer på en uhyggelig hemmelighed.

Sæson 2 af HBO-serien The Last of Us kan streames netop nu, hvor mennesker er blevet inficeret af svampe og opfører sig som zombier, men kan det lade sig gøre i virkeligheden?

Myrer bliver inficeret

Det er virkeligheden for myrer, der rammes af svampen Ophiocordyceps unilateralis.

Når denne svamp inficerer en myre, manipulerer den insektets adfærd.

Myrerne tvinges til at kravle op i træer, hvor svampen vokser ud af deres hoveder.

Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

Billeder af zombiemyrer virker som scener fra en apokalyptisk film. Men kan det samme ske for mennesker?

Menneskets skjold mod dødelige svampe

Menneskehjernen er ikke uden forsvar mod svampeangreb. Vores blod-hjerne-barriere fungerer som et kraftigt skjold.

Men visse svampe har fundet måder at bryde gennem denne barriere på. Et eksempel er gærsvampen Cryptococcus, som kan skjule sig i immunceller.

Når svampen først er inde i hjernen, kan den forårsage dødelig hjernehindebetændelse. Risikoen er dog størst for personer med svækket immunforsvar.

Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft

Derudover har forskere mistanke om, at svampe kan spille en rolle i sygdomme som Alzheimers.

Klimaforandringer kan vække en sovende trussel

Vores kropstemperatur på 37 grader er en naturlig barriere mod svampe.
De fleste svampe trives bedst ved temperaturer mellem 25 og 30 grader.

Men forskere advarer om, at global opvarmning ændrer spillereglerne.

Når svampe tilpasser sig højere temperaturer, kan flere blive farlige for mennesker. Det øger risikoen for, at en svampeinfektion kan sprede sig i befolkningen.

Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning

Heldigvis arbejder kroppens forsvar på højtryk, hvis truslen skulle opstå. Specialiserede nerveceller og immunsystemets soldater står klar til kamp i hjernen.

Ifølge Illustreret Videnskab viser udviklingen, at vi ikke bør undervurdere naturens evne til at tilpasse sig. Men det er ikke noget, som vi bør gå rundt og være bange for i vores hverdag.

Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.

Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.

Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

De fleste tilfælde skyldes noget hverdagsagtigt, men visse ledsagesymptomer er grund til at ringe 112 i stedet for at tælle til ti.

To kiwier en time inden sengetid kan hjælpe dig til at falde i søvn 35 procent hurtigere

En lille, grøn frugt, en håndfuld voksne forsøgsdeltagere og fire ugers aften-eksperiment har sat gang i snakken om, hvad man egentlig kan spise sig til, når søvnen driller.

Mad leveret til døren gav overraskende resultater hos personer med type 2-diabetes

Et nyt forsøg viser lovende resultater for både blodsukker og blodtryk, og forskerne gjorde samtidig en overraskende opdagelse.

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.

Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

De fleste tilfælde skyldes noget hverdagsagtigt, men visse ledsagesymptomer er grund til at ringe 112 i stedet for at tælle til ti.

To kiwier en time inden sengetid kan hjælpe dig til at falde i søvn 35 procent hurtigere

En lille, grøn frugt, en håndfuld voksne forsøgsdeltagere og fire ugers aften-eksperiment har sat gang i snakken om, hvad man egentlig kan spise sig til, når søvnen driller.