Et studie offentliggjort i Nature Communications peger på, at personer, der har haft kræft i barndommen eller ungdommen, kan ældes hurtigere end andre på samme alder.
Forskerne har undersøgt omkring 1.400 langtids-overlevere behandlet på St. Jude Children’s Research Hospital.
Deltagerne var især behandlet for akut lymfatisk leukæmi og Hodgkin lymfom.
Ifølge forskergruppen fra University of Rochester Medical Center og St. Jude viser analyserne ændringer i cellerne, som normalt forbindes med aldring.
Læs også: Din psykiske reaktion på traumer kan forhøje din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde
Kemoterapi var den behandling, der tydeligst hang sammen med tegn på øget biologisk alder.
Behandlingen kan påvirke cellernes arvemateriale og dermed sætte gang i processer, der minder om tidlig aldring.
Påvirker hukommelsen
Studiet viser også en sammenhæng mellem biologisk alder og hjernens funktion.
Deltagere, hvis celler så ældre ud end deres faktiske alder, klarede sig dårligere i tests af hukommelse og koncentration.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy som mand? Så kan du miste dit hår
Ifølge forskerne kan det få betydning for uddannelse og arbejdsliv. Særligt personer, der havde fået strålebehandling direkte i hjernen, kan have behov for tæt opfølgning for at undgå yderligere tilbagegang.
Mulighed for at bremse udviklingen
Forskerne arbejder nu på at finde ud af, hvornår aldringsprocessen begynder.
Et mindre pilotstudie har sammenlignet prøver fra patienter før og efter behandling med prøver fra raske personer.
Samtidig peger igangværende forskning på, at sunde vaner kan gøre en forskel.
Læs også: Ny pille kan blive et alternativ til CPAP: den skar vejrtrækningsstop med næsten halvdelen
Ifølge forskergruppen viser undersøgelser, at motion kan modvirke behandlingsrelateret aldring.
Samlet set peger studiet på behovet for langvarig opfølgning af unge kræftoverlevere.
Kilder: Science Daily og Nature Communications.
Læs også: Hvad din ånde kan afsløre om dit blodsukker, dine nyrer og din lever
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.