Et studie offentliggjort i Nature Communications peger på, at personer, der har haft kræft i barndommen eller ungdommen, kan ældes hurtigere end andre på samme alder.
Forskerne har undersøgt omkring 1.400 langtids-overlevere behandlet på St. Jude Children’s Research Hospital.
Deltagerne var især behandlet for akut lymfatisk leukæmi og Hodgkin lymfom.
Ifølge forskergruppen fra University of Rochester Medical Center og St. Jude viser analyserne ændringer i cellerne, som normalt forbindes med aldring.
Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm
Kemoterapi var den behandling, der tydeligst hang sammen med tegn på øget biologisk alder.
Behandlingen kan påvirke cellernes arvemateriale og dermed sætte gang i processer, der minder om tidlig aldring.
Påvirker hukommelsen
Studiet viser også en sammenhæng mellem biologisk alder og hjernens funktion.
Deltagere, hvis celler så ældre ud end deres faktiske alder, klarede sig dårligere i tests af hukommelse og koncentration.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Ifølge forskerne kan det få betydning for uddannelse og arbejdsliv. Særligt personer, der havde fået strålebehandling direkte i hjernen, kan have behov for tæt opfølgning for at undgå yderligere tilbagegang.
Mulighed for at bremse udviklingen
Forskerne arbejder nu på at finde ud af, hvornår aldringsprocessen begynder.
Et mindre pilotstudie har sammenlignet prøver fra patienter før og efter behandling med prøver fra raske personer.
Samtidig peger igangværende forskning på, at sunde vaner kan gøre en forskel.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Ifølge forskergruppen viser undersøgelser, at motion kan modvirke behandlingsrelateret aldring.
Samlet set peger studiet på behovet for langvarig opfølgning af unge kræftoverlevere.
Kilder: Science Daily og Nature Communications.
Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.