De fleste af os forbinder søvn med hvile og ro. Men for op mod 400.000 danskere kan natten være alt andet end fredelig.
Problemet opdages ofte ikke før langt senere – hvis det overhovedet bliver opdaget.
Mange føler sig blot trætte i løbet af dagen og tænker måske, at det skyldes stress, børn eller for lidt søvn.
Men i virkeligheden kan kroppen være i konstant alarmberedskab om natten, uden at man selv mærker det.
Læs også: Mangler du svar om overgangsalderen hos lægen? Det skal snart ændre sig
Vågner uden at vide hvorfor
De natlige vejrtrækningspauser, kaldet apnøer, kan vare fra ti til 60 sekunder. Og det kan ske op mod 400 gange på en enkelt nat.
Det svarer til at vågne i panik hundredevis af gange – uden at man nødvendigvis registrerer det bevidst.
Kroppen reagerer automatisk for at få luft, og det betyder, at søvnen hele tiden bliver forstyrret.
Søvnapnø, som lidelsen kaldes, får ikke kun kroppen til at vågne – den river også livskvaliteten med sig.
Læs også: Når overgangsalderen får kvinder til at overveje at sige op, er det ikke hedeture, der tynger mest
Mange føler sig udmattede, mister energi og trækker sig socialt. Men de færreste tænker over, at årsagen kan være noget så alvorligt som en kronisk søvnsygdom.
Den usynlige fare med alvorlige konsekvenser
Ifølge DR er kun 100.000 danskere diagnosticeret med søvnapnø, men ny forskning vurderer, at hele 300.000 flere lider af det uden at vide det.
Og selvom man ikke dør “her og nu”, som søvnforsker Thora Thomsen udtrykker det til DR, kan konsekvenserne være voldsomme på længere sigt.
Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for både blodpropper i hjerte og hjerne.
Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om
Den består typisk i at sove med en maskine, der holder luftvejene åbne. En enkel løsning – hvis bare flere vidste, at de havde brug for den.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.