De fleste af os forbinder søvn med hvile og ro. Men for op mod 400.000 danskere kan natten være alt andet end fredelig.
Problemet opdages ofte ikke før langt senere – hvis det overhovedet bliver opdaget.
Mange føler sig blot trætte i løbet af dagen og tænker måske, at det skyldes stress, børn eller for lidt søvn.
Men i virkeligheden kan kroppen være i konstant alarmberedskab om natten, uden at man selv mærker det.
Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA
Vågner uden at vide hvorfor
De natlige vejrtrækningspauser, kaldet apnøer, kan vare fra ti til 60 sekunder. Og det kan ske op mod 400 gange på en enkelt nat.
Det svarer til at vågne i panik hundredevis af gange – uden at man nødvendigvis registrerer det bevidst.
Kroppen reagerer automatisk for at få luft, og det betyder, at søvnen hele tiden bliver forstyrret.
Søvnapnø, som lidelsen kaldes, får ikke kun kroppen til at vågne – den river også livskvaliteten med sig.
Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter
Mange føler sig udmattede, mister energi og trækker sig socialt. Men de færreste tænker over, at årsagen kan være noget så alvorligt som en kronisk søvnsygdom.
Den usynlige fare med alvorlige konsekvenser
Ifølge DR er kun 100.000 danskere diagnosticeret med søvnapnø, men ny forskning vurderer, at hele 300.000 flere lider af det uden at vide det.
Og selvom man ikke dør “her og nu”, som søvnforsker Thora Thomsen udtrykker det til DR, kan konsekvenserne være voldsomme på længere sigt.
Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for både blodpropper i hjerte og hjerne.
Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller
Den består typisk i at sove med en maskine, der holder luftvejene åbne. En enkel løsning – hvis bare flere vidste, at de havde brug for den.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: AI har omdesignet antistoffer så de kan ramme Alzheimers og Parkinsons inde i cellen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.