Livstruende fare rammer hundredetusinde dansker hver nat

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Nu advarer eksperter om alvorlige konsekvenser ved den oversete folkesygdom, som mange forveksler med noget helt ufarlig.

De fleste af os forbinder søvn med hvile og ro. Men for op mod 400.000 danskere kan natten være alt andet end fredelig.

Problemet opdages ofte ikke før langt senere – hvis det overhovedet bliver opdaget.

Mange føler sig blot trætte i løbet af dagen og tænker måske, at det skyldes stress, børn eller for lidt søvn.

Men i virkeligheden kan kroppen være i konstant alarmberedskab om natten, uden at man selv mærker det.

Læs også: Flere kræfttyper stiger stejlt hos de yngste voksne: Der ses både fordoblinger og tredoblinger

Vågner uden at vide hvorfor

De natlige vejrtrækningspauser, kaldet apnøer, kan vare fra ti til 60 sekunder. Og det kan ske op mod 400 gange på en enkelt nat.

Det svarer til at vågne i panik hundredevis af gange – uden at man nødvendigvis registrerer det bevidst.

Kroppen reagerer automatisk for at få luft, og det betyder, at søvnen hele tiden bliver forstyrret.

Søvnapnø, som lidelsen kaldes, får ikke kun kroppen til at vågne – den river også livskvaliteten med sig.

Læs også: Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring

Mange føler sig udmattede, mister energi og trækker sig socialt. Men de færreste tænker over, at årsagen kan være noget så alvorligt som en kronisk søvnsygdom.

Den usynlige fare med alvorlige konsekvenser

Ifølge DR er kun 100.000 danskere diagnosticeret med søvnapnø, men ny forskning vurderer, at hele 300.000 flere lider af det uden at vide det.

Og selvom man ikke dør “her og nu”, som søvnforsker Thora Thomsen udtrykker det til DR, kan konsekvenserne være voldsomme på længere sigt.

Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for både blodpropper i hjerte og hjerne.

Læs også: Stort studie afslører, hvornår kroppen begynder at miste styrke

Den består typisk i at sove med en maskine, der holder luftvejene åbne. En enkel løsning – hvis bare flere vidste, at de havde brug for den.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Epilepsi kobles nu til forhøjet risiko for demens inden 65-årsalderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Flere kræfttyper stiger stejlt hos de yngste voksne: Der ses både fordoblinger og tredoblinger

En stor engelsk analyse peger på en bekymrende udvikling, og særligt én kræftform, som sjældent forbindes med yngre mænd, trækker kurven stejlt opad.

Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring

En ny undersøgelse publiceret i Nature Communications viser, at flere forskellige kostmønstre hænger sammen med langsommere biologisk aldring....

Stort studie afslører, hvornår kroppen begynder at miste styrke

Et stort svensk langtidsstudie har fulgt den samme gruppe mennesker gennem næsten et halvt århundrede, og nu ved forskerne, hvornår nedturen reelt begynder.

Epilepsi kobles nu til forhøjet risiko for demens inden 65-årsalderen

Et nyt studie i et stort tidsskrift sætter en kendt neurologisk tilstand på listen over mulige risikofaktorer for demens hos yngre, men forskerne understreger en vigtig nuance.

Flere kræfttyper stiger stejlt hos de yngste voksne: Der ses både fordoblinger og tredoblinger

En stor engelsk analyse peger på en bekymrende udvikling, og særligt én kræftform, som sjældent forbindes med yngre mænd, trækker kurven stejlt opad.

Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring

En ny undersøgelse publiceret i Nature Communications viser, at flere forskellige kostmønstre hænger sammen med langsommere biologisk aldring....

Stort studie afslører, hvornår kroppen begynder at miste styrke

Et stort svensk langtidsstudie har fulgt den samme gruppe mennesker gennem næsten et halvt århundrede, og nu ved forskerne, hvornår nedturen reelt begynder.