Ny forskning advarer: Antibiotika i barndommen har konsekvenser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Antibiotika redder liv, men nye forskningsresultater viser, at gentagen brug i småbørnsår kan have en pris. En stor britisk undersøgelse peger nu på mulige langsigtede konsekvenser for børns sundhed.

Tidlig brug kan have skjulte bivirkninger

Foto: Shutterstock

Forskere har fundet en mulig sammenhæng mellem antibiotikabrug før 2-årsalderen og øget risiko for kroniske lidelser senere i barndommen.

Tarmfloraen påvirkes markant

Foto: Shutterstock

Antibiotika forstyrrer den naturlige bakteriebalance i tarmen, som spiller en central rolle i opbygningen af immunforsvaret.

Flere børn får allergiske lidelser

Foto: Shutterstock.com

Børn, der tidligt blev behandlet med antibiotika, havde højere risiko for at udvikle astma, høfeber og fødevareallergier.

Læs også: Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Mulig kobling til indlæringsvanskeligheder

Foto: Shutterstock.com

Studiet viste også en forbindelse til intellektuelle udfordringer – dog understreger forskerne, at der skal mere forskning til.

Ikke alle sygdomme er påvirkede

Foto: Shutterstock.com

Der blev ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem antibiotikabrug og autoimmune sygdomme som cøliaki eller tarmbetændelse.

Ingen klar kobling til ADHD eller autisme

Foto: Shutterstock.com

Forældre kan være en smule beroligede – forskerne fandt ingen stærk forbindelse til ADHD eller autisme.

Risikoen stiger med hvert behandlingsforløb

Foto: Shutterstock

Jo flere gange børn fik antibiotika, jo højere var risikoen for at udvikle helbredsproblemer – en tydelig dosis-effekt blev observeret.

Læs også: Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Søskendeundersøgelse styrker resultaterne

Foto: Shutterstock

Selv når forskerne sammenlignede søskende, hvor kun den ene havde fået antibiotika tidligt, viste forskellene sig tydeligt.

Læger bør være mere tilbageholdende

Foto: Shutterstock.com

Forskerne opfordrer sundhedspersonale til at overveje behovet nøje, når små børn skal behandles med antibiotika.

Forældre bør søge oplysning

Foto: Shutterstock.com

Eksperterne understreger, at forældre fortsat skal tale med lægen – men huske, at ikke alle infektioner kræver antibiotikabehandling.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily.

Læs også: Ny forskning peger på billigt kosttilskud i kampen mod kræft og virus

Læs også: Testosteron falder med alderen - men din livsstil bestemmer, hvor hurtigt det sker

Andre Artikler

Skal du tage C-vitamin mod forkølelse? Her er hvad evidensen faktisk siger

Store forsøg viser at C-vitamin ikke forebygger forkølelse hos raske voksne. Men der er en undtagelse.

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Amerikansk musestudie afdækker en "intestinal hukommelse" i tarmens celler.

Dette kan ske med din hjerne, hvis du spiser for lidt fedt

Hjernen er afhængig af fedt for at kunne fungere normalt. Det gælder især umættede fedtstoffer, som blandt andet...

Skal du tage C-vitamin mod forkølelse? Her er hvad evidensen faktisk siger

Store forsøg viser at C-vitamin ikke forebygger forkølelse hos raske voksne. Men der er en undtagelse.

Ozempic virker ikke lige godt for alle: Nu peger generne på en forklaring

Cirka én ud af ti bærer genvarianter der dæmper effekten af GLP-1-medicin, viser nyt internationalt studie.

Tarmens celler har vist en slags hukommelse: Den kan dæmpe kronisk betændelse

Amerikansk musestudie afdækker en "intestinal hukommelse" i tarmens celler.