Ny forskning advarer: Antibiotika i barndommen har konsekvenser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Antibiotika redder liv, men nye forskningsresultater viser, at gentagen brug i småbørnsår kan have en pris. En stor britisk undersøgelse peger nu på mulige langsigtede konsekvenser for børns sundhed.

Tidlig brug kan have skjulte bivirkninger

Foto: Shutterstock

Forskere har fundet en mulig sammenhæng mellem antibiotikabrug før 2-årsalderen og øget risiko for kroniske lidelser senere i barndommen.

Tarmfloraen påvirkes markant

Foto: Shutterstock

Antibiotika forstyrrer den naturlige bakteriebalance i tarmen, som spiller en central rolle i opbygningen af immunforsvaret.

Flere børn får allergiske lidelser

Foto: Shutterstock.com

Børn, der tidligt blev behandlet med antibiotika, havde højere risiko for at udvikle astma, høfeber og fødevareallergier.

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Mulig kobling til indlæringsvanskeligheder

Foto: Shutterstock.com

Studiet viste også en forbindelse til intellektuelle udfordringer – dog understreger forskerne, at der skal mere forskning til.

Ikke alle sygdomme er påvirkede

Foto: Shutterstock.com

Der blev ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem antibiotikabrug og autoimmune sygdomme som cøliaki eller tarmbetændelse.

Ingen klar kobling til ADHD eller autisme

Foto: Shutterstock.com

Forældre kan være en smule beroligede – forskerne fandt ingen stærk forbindelse til ADHD eller autisme.

Risikoen stiger med hvert behandlingsforløb

Foto: Shutterstock

Jo flere gange børn fik antibiotika, jo højere var risikoen for at udvikle helbredsproblemer – en tydelig dosis-effekt blev observeret.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Søskendeundersøgelse styrker resultaterne

Foto: Shutterstock

Selv når forskerne sammenlignede søskende, hvor kun den ene havde fået antibiotika tidligt, viste forskellene sig tydeligt.

Læger bør være mere tilbageholdende

Foto: Shutterstock.com

Forskerne opfordrer sundhedspersonale til at overveje behovet nøje, når små børn skal behandles med antibiotika.

Forældre bør søge oplysning

Foto: Shutterstock.com

Eksperterne understreger, at forældre fortsat skal tale med lægen – men huske, at ikke alle infektioner kræver antibiotikabehandling.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily.

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Læs også: Derfor får du forstoppelse på rejsen: Sådan undgår du det

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

ADHD opleves ofte som uro i hovedet, men nye fund peger på, at kroppen bærer sine helt egne spor af diagnosen fra det første åndedrag.

Nyt fibertilskud kan lindre irritabel tarm uden at gøre din oppustethed eller smerter værre

For mange med irritabel tarm har fibre været både en anbefaling og en fælde. Et nyt australsk forsøg peger på en blanding, der ser ud til at kunne gavne uden at gøre symptomerne værre.

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

ADHD opleves ofte som uro i hovedet, men nye fund peger på, at kroppen bærer sine helt egne spor af diagnosen fra det første åndedrag.