Ny forskning advarer: Antibiotika i barndommen har konsekvenser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Antibiotika redder liv, men nye forskningsresultater viser, at gentagen brug i småbørnsår kan have en pris. En stor britisk undersøgelse peger nu på mulige langsigtede konsekvenser for børns sundhed.

Tidlig brug kan have skjulte bivirkninger

Foto: Shutterstock

Forskere har fundet en mulig sammenhæng mellem antibiotikabrug før 2-årsalderen og øget risiko for kroniske lidelser senere i barndommen.

Tarmfloraen påvirkes markant

Foto: Shutterstock

Antibiotika forstyrrer den naturlige bakteriebalance i tarmen, som spiller en central rolle i opbygningen af immunforsvaret.

Flere børn får allergiske lidelser

Foto: Shutterstock.com

Børn, der tidligt blev behandlet med antibiotika, havde højere risiko for at udvikle astma, høfeber og fødevareallergier.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Mulig kobling til indlæringsvanskeligheder

Foto: Shutterstock.com

Studiet viste også en forbindelse til intellektuelle udfordringer – dog understreger forskerne, at der skal mere forskning til.

Ikke alle sygdomme er påvirkede

Foto: Shutterstock.com

Der blev ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem antibiotikabrug og autoimmune sygdomme som cøliaki eller tarmbetændelse.

Ingen klar kobling til ADHD eller autisme

Foto: Shutterstock.com

Forældre kan være en smule beroligede – forskerne fandt ingen stærk forbindelse til ADHD eller autisme.

Risikoen stiger med hvert behandlingsforløb

Foto: Shutterstock

Jo flere gange børn fik antibiotika, jo højere var risikoen for at udvikle helbredsproblemer – en tydelig dosis-effekt blev observeret.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Søskendeundersøgelse styrker resultaterne

Foto: Shutterstock

Selv når forskerne sammenlignede søskende, hvor kun den ene havde fået antibiotika tidligt, viste forskellene sig tydeligt.

Læger bør være mere tilbageholdende

Foto: Shutterstock.com

Forskerne opfordrer sundhedspersonale til at overveje behovet nøje, når små børn skal behandles med antibiotika.

Forældre bør søge oplysning

Foto: Shutterstock.com

Eksperterne understreger, at forældre fortsat skal tale med lægen – men huske, at ikke alle infektioner kræver antibiotikabehandling.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical Daily.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.