Et nyt forskningsprojekt skal skabe en dybere forståelse af rollen som omsorgsgivende pårørende.
Det skal ske i samspil med fagprofessionelle ved at identificere løsninger, der kan øge de pårørendes handlekraft og mindske de helbredsmæssige konsekvenser.
Det skriver VELUX FONDEN i en pressemeddelelse.
“Pårørende vil blive pålagt flere opgaver, også fordi befolkningen bliver ældre og lever længere med kroniske sygdomme”, siger projektets leder, professor Rikke Lund, som er sektionsleder ved Afdeling for Social Medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen og fortsætter:
Læs også: Har du små hvide prikker på huden? Læger advarer mod én almindelig fejl
“Regeringens ældreudspil fra sommeren 2024 har også lagt op til en større inddragelse af pårørende, hvilket øger presset på de pårørende og skaber en risiko for, at konsekvenserne vil ramme skævt”.
Behov for nye tilgange og metoder
Projektet skal ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder undersøge sociale og kønsmæssige uligheder, som kan ramme omsorgsgivende pårørende, når det gælder belastningen af dem og konsekvenserne for de pårørendes helbred.
Det er ifølge Rikke Lund ikke velundersøgt – særligt ikke i Nordeuropa.
Som eksempler på mulige uligheder nævner Rikke Lund, at kvinder muligvis i højere grad end mænd bliver ramt af depression som følge af pårørenderollen.
Læs også: 11 skjulte tegn på, at du snart bliver syg
Derudover risikerer pårørende med lav socioøkonomisk position i højere grad at blive ensomme eller udvikle hjertekarsygdomme end pårørende med høj socioøkonomisk position.
“Projektet vil give nogle svar på, hvilke faktorer der har størst betydning for helbredet hos pårørende til voksne med kronisk sygdom og vil give indsigt i, hvor der kan sættes ind, så de negative konsekvenser kan mindskes, og uligheder kan forebygges”, siger Rikke Lund.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Hvad kokke og læger spiser, når de er syge eller har tømmermæd