Når tabet af hjernevæv når et vist niveau, bliver effekten på hukommelsen tydeligere. Indtil da kan hjernen i nogen grad kompensere.
Forskerne til studiet publiceret i Nature Communications forklarer, at det ikke handler om alder alene. Det afgørende er, hvor meget strukturel belastning, der over tid har samlet sig i hjernen.
Først når denne belastning bliver stor nok, accelererer hukommelsestabet.
Et stort datagrundlag
Resultaterne bygger på analyser af mere end 10.000 MR-scanninger og over 13.000 hukommelsestests.
Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne
I alt har 3.700 kognitivt raske voksne deltaget i 13 internationale langtidsstudier, oplyser forskere fra the Hinda and Arthur Marcus Institute for Aging Research.
Det omfattende materiale gør det muligt at sammenligne udviklingen hos mange forskellige mennesker over mange år.
Det styrker konklusionerne og mindsker risikoen for tilfældige udsving.
Mere end ét område
Undersøgelsen viser også, at hukommelsestab ikke kan forklares ved forandringer i én enkelt del af hjernen.
Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost
Hippocampus er vigtig, men både overfladiske og dybere hjernestrukturer spiller også en rolle.
Undersøgelsen peger på, at hukommelsen afhænger af hele hjernens samspil.
Forskerne vurderer, at denne viden kan bruges til tidligere at identificere personer i risiko og tilpasse forebyggende indsatser i takt med en aldrende befolkning.
Kilder: Science Daily og Nature Communications.
Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel
Læs også: Middelhavskost kædes sammen med lavere risiko for slagtilfælde hos kvinder