Vores hjerter arbejder uafbrudt, dag og nat. Når presset stiger, som det ofte gør hos personer med type 2-diabetes, tilpasser hjertet sig – men ikke altid uden konsekvenser.
I første omgang vokser hjertevæggen som en forsvarsmekanisme. Det kaldes hjertemuskelfortykkelse og virker uskyldigt.
Men når denne belastning bliver kronisk, forvandles den til en farlig tilstand.
Denne form for hjerteskade – også kaldet patologisk hypertrofi – fører til alvorlige problemer.
Læs også: Ny rapport afslører: Dine tamponer kan være giftige
Udvidelse af hjertekamre, inflammation og i sidste ende hjertesvigt er hyppige konsekvenser.
Især personer med diabetes er i risikozonen, hvor forhøjet blodtryk og overvægt sætter ekstra pres på hjertet.
Men hvad hvis én enkelt faktor kunne bremse denne fatale kædereaktion?
En overraskende kraft
Forskere ved Universitetet i Barcelona har netop afsløret en ny og potentielt revolutionerende aktør: GADD45A-proteinet.
Læs også: Populær næsespray kan føre til nyresvigt og kræft
Det lyder teknisk, men dette protein spiller en central rolle i kroppens forsvar mod celleskader og stress. Når det mangler, sker der noget foruroligende.
I forsøg med mus uden dette protein udviklede dyrene hurtigere og værre hjerteskader.
Hjertevævet blev stift, betændt og fyldt med døende celler. Samtidig gik det stærkt ned ad bakke med hjertets funktion.
Det skræmmende er, at de samme mekanismer er på spil i menneskehjerter med risiko for svigt.
Læs også: Kan du ikke kilde dig selv? Forskere har fundet ud af hvorfor
GADD45A viser sig at være en slags vogter – en proteinkæmper, der holder inflammation og arvæv i skak.
Et muligt gennembrud mod hjertesvigt
I laboratorieforsøg på menneskehjerteceller lykkedes det forskerne at bremse skaden ved at øge niveauet af GADD45A.
Det dæmpede både inflammation og de skadelige ændringer i cellerne. Og det åbner en ny dør i kampen mod hjertesygdomme.
Forskerne ser nu GADD45A som en mulig nøgle i fremtidens behandlinger. En måde at beskytte hjertet, før skaden bliver uoprettelig.
Læs også: Hvor mange gange om dagen er det normalt at tisse?
Artiklen er baseret på informationer fra Eurekalert.org.
Læs også: Disse ændringer i hjernen kan varsle demens i 40’erne