Efter årtier med begrænsede behandlingsmuligheder for Parkinsons sygdom, kan forskere nu være tættere end nogensinde på et reelt gennembrud.
I et nyt studie, offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature, har læger fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center testet en ny, banebrydende metode, hvor nerveceller lavet af embryonale stamceller transplanteres direkte ind i hjernen på patienter.
Det lyder som science fiction, men det er allerede virkelighed for 12 patienter, der har deltaget i en fase 1-klinisk forsøg.
Her blev såkaldte dopaminproducerende nerveceller sprøjtet ind i hjernen, med det mål at erstatte de celler, som Parkinsons sygdom har ødelagt.
Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det
En ny æra indenfor behandling?
Stamcellebehandlingen, udviklet gennem to årtiers forskning af blandt andet Dr. Lorenz Studer og Dr. Viviane Tabar, har givet de første lovende resultater.
Ikke alene blev cellerne modtaget uden alvorlige bivirkninger, men flere af patienterne oplevede også forbedringer i deres motoriske evner – et fænomen, man sjældent ser i så fremskredne stadier af sygdommen.
Patienter i den høje dosisgruppe havde i gennemsnit næsten tre timer mere dagligt, hvor de kunne fungere normalt uden symptomer – et dramatisk skridt fremad, sammenlignet med standardbehandlinger som L-DOPA, der ofte mister effekt med tiden.
Hvad er næste skridt?
Selvom resultaterne er lovende, advarer forskerne om, at studiet er i en tidlig fase. Det omfattede kun 12 patienter og havde ikke en kontrolgruppe. Derfor er næste fase afgørende.
Læs også: Hvad er et normalt blodsukker for din alder? Normtallene og risikogrænsen
Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har givet grønt lys til en fase 3-undersøgelse med omkring 100 deltagere – et skridt, der potentielt kan revolutionere Parkinson-behandlingen globalt.
Hvis de gode resultater gentager sig i det større studie, står vi overfor en af de mest banebrydende medicinske opdagelser i nyere tid.
En behandling, der ikke blot bremser symptomerne, men måske ligefrem kan vende udviklingen.
Artiklen er baseret på informationer fra News-Medical.net.
Læs også: Sådan skelner du farlige modermærker fra harmløse: 6 tegn du bør kende
Læs også: Hvad bør din hvilepuls være? Normtal fordelt på alder og kondition
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.