Nyt revolutionerende gennembrud i kampen mod Parkinson

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En banebrydende metode giver håb til millioner af Parkinson-ramte verden over.

Efter årtier med begrænsede behandlingsmuligheder for Parkinsons sygdom, kan forskere nu være tættere end nogensinde på et reelt gennembrud.

I et nyt studie, offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature, har læger fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center testet en ny, banebrydende metode, hvor nerveceller lavet af embryonale stamceller transplanteres direkte ind i hjernen på patienter.

Det lyder som science fiction, men det er allerede virkelighed for 12 patienter, der har deltaget i en fase 1-klinisk forsøg.

Her blev såkaldte dopaminproducerende nerveceller sprøjtet ind i hjernen, med det mål at erstatte de celler, som Parkinsons sygdom har ødelagt.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

En ny æra indenfor behandling?

Stamcellebehandlingen, udviklet gennem to årtiers forskning af blandt andet Dr. Lorenz Studer og Dr. Viviane Tabar, har givet de første lovende resultater.

Ikke alene blev cellerne modtaget uden alvorlige bivirkninger, men flere af patienterne oplevede også forbedringer i deres motoriske evner – et fænomen, man sjældent ser i så fremskredne stadier af sygdommen.

Patienter i den høje dosisgruppe havde i gennemsnit næsten tre timer mere dagligt, hvor de kunne fungere normalt uden symptomer – et dramatisk skridt fremad, sammenlignet med standardbehandlinger som L-DOPA, der ofte mister effekt med tiden.

Hvad er næste skridt?

Selvom resultaterne er lovende, advarer forskerne om, at studiet er i en tidlig fase. Det omfattede kun 12 patienter og havde ikke en kontrolgruppe. Derfor er næste fase afgørende.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har givet grønt lys til en fase 3-undersøgelse med omkring 100 deltagere – et skridt, der potentielt kan revolutionere Parkinson-behandlingen globalt.

Hvis de gode resultater gentager sig i det større studie, står vi overfor en af de mest banebrydende medicinske opdagelser i nyere tid.

En behandling, der ikke blot bremser symptomerne, men måske ligefrem kan vende udviklingen.

Artiklen er baseret på informationer fra News-Medical.net.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.