Hvert år rammes millioner af mennesker af demenssygdomme som Alzheimers, og tidlig diagnosticering er afgørende for at bremse udviklingen.
Forskere har i årtier ledt efter de mest pålidelige tegn på begyndende demens, og hidtil har hukommelsestest og hjernebilleder været blandt de primære redskaber.
Men nu har et nyt studie udfordret disse metoder og peger på et helt andet og mere tilgængeligt værktøj.
Et forskerhold fra Universitetet i Toronto har udført et omfattende eksperiment med deltagere i alderen 18 til 90 år.
Læs også: 70 % færre depressive symptomer: Forskere peger på uventet forklaring
Forsøgspersonerne blev bedt om at beskrive billeder og genkende objekter, mens de lyttede til lydsignaler.
Undervejs målte forskerne en række faktorer i deltagernes måde at tale på, og resultatet overraskede alle.
Hukommelse var ikke det afgørende
Modsat, hvad man skulle tro, var det ikke deltagernes evne til at huske ord, der var mest afgørende for deres præstation.
Faktisk viste det sig, at en helt anden faktor havde en stærkere sammenhæng med hjernens kognitive tilstand: talens hastighed.
Læs også: Kig på din næse! Den kan afsløre skjulte sundhedsproblemer
De deltagere, der talte hurtigere og mere flydende, klarede sig langt bedre i de krævende opgaver end dem, der talte langsomt eller med mange pauser.
Ifølge psykologen K. T. Wei er det typisk, at ældre mennesker taler langsommere og oftere bruger fyldord som “øh” og “mmm”.
Det kan virke som en naturlig del af aldringen, men nu viser det sig, at dette også kan være et advarselstegn på noget langt mere alvorligt.
Kunstig intelligens ændrer spillet
Det mest opsigtsvækkende i studiet er dog, hvordan teknologien nu er i stand til at udnytte denne viden.
Læs også: 5 danskere indlagt: Listeria fundet i kendt produkt
Moderne AI-algoritmer kan analysere samtaler og forudsige risikoen for Alzheimers med næsten 80 procents nøjagtighed.
Ved at måle længden af pauser mellem ord og det generelle taletempo, kan systemerne identificere dem, der er i risikozonen.
En tidligere undersøgelse fra Stanford i 2024 viste allerede en forbindelse mellem langsom tale og ophobning af skadelige tau-proteiner i hjernen, som netop er en indikator for Alzheimers.
Nu ser det ud til, at disse opdagelser sammen kan danne grundlag for en ny og langt mere tilgængelig metode til tidlig diagnosticering.
Læs også: Bestemt form for kræft breder sig blandt unge - og forskerne frygter udviklingen
Artiklen er baseret på informationer fra Kaldata.com.
Læs også: Forskere afslører ny vej til kræftmedicin, der kan redde millioner