At holde vejret virker måske som en simpel udfordring eller en barnlig leg.
Men bag denne tilsyneladende uskyldige øvelse gemmer der sig en række fascinerende effekter – både fysiske og mentale.
Derfor gisper du efter vejret
Når du holder vejret, bruger kroppen stadig ilt til at holde vitale funktioner i gang.
Men det er ikke iltmangel, der først får dig til at trække vejret igen – det er kuldioxid, som ophober sig og får hjernen til at slå alarm.
Læs også: Nyt lægemiddel sænkede biologisk alder med 3-6 år i første kliniske studie
Mellemgulvet går i krampe
Efterhånden som CO2-niveauet stiger, begynder musklerne i dit mellemgulv at trække sig sammen i et forsøg på at genstarte vejrtrækningen.
Det føles som en brændende fornemmelse og kan være smertefuldt.
Du kan miste bevidstheden
Hvis du holder vejret for længe, vil du besvime. Er du et sikkert sted, vil kroppen automatisk begynde at trække vejret igen.
Men hvis du er under vand, kan det være fatalt.
Læs også: Derfor møder halvdelen af danskerne syge op på arbejde
Du kan forbedre din lungekapacitet
Ved at træne åndedrætskontrol kan du over tid øge, hvor længe du kan holde vejret.
Professionelle fridykkere bruger eksempelvis apnø-træning, hvor de veksler mellem at holde vejret og trække vejret kontrolleret.
Styrker hjernen og beskytte stamceller
Nogle studier antyder, at kontrolleret åndedrætsstop kan reducere inflammation og forhindre skade på stamceller i hjernen.
I dyreforsøg har det endda hjulpet med regenerering af hjernevæv.
Læs også: Bøffen kan blive livsfarlig efter et flåtbid: Nu tegner første behandling sig
Det kan øge din forventede levetid
Øget lungefunktion gennem åndedrætstræning er koblet til længere levetid.
En sund lungekapacitet forbedrer kroppens evne til at optage ilt – en afgørende faktor for lang levetid.
Der kan være alvorlige risici
Den største risiko ved at holde vejret opstår, når det sker under vand. Hvis du mister bevidstheden, risikerer du at drukne.
Blodtryk og blodsukker kan stige
Ifølge forskning i Journal of Applied Physiology kan åndedrætsstop føre til forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og endda hjerneforstyrrelser.
Læs også: Forskere finder tegn på fugleinfluenza hos danske hunde og katte
Derfor bør det ikke overdrives – især ikke af personer med underliggende helbredsproblemer.
Det kan påvirke din koordinationsevne
Mangel på ilt til hjernen kan føre til nedsat motorisk kontrol.
Det gør, at balance og reaktionstid påvirkes – noget som især er kritisk, hvis man befinder sig i vand eller skal reagere hurtigt.
Du bør aldrig træne alene – især ikke i vand
Vil du forsøge at forbedre din lungekapacitet, bør du gøre det med vejledning fra eksperter – og aldrig alene i vand.
Læs også: Ozempic slog streng diæt hos ældre mus: længere liv, bedre hukommelse og skarpere sanser
Har du planer om at træne apnø, bør du altid have en livredder eller træningspartner i nærheden.
Hvor længe bør man kunne holde vejret?
For de fleste mennesker ligger den gennemsnitlige tid, man kan holde vejret, mellem 30 og 90 sekunder.
Dette interval er helt normalt og afhænger af faktorer som alder, fysisk form, om man ryger og om man har trænet sin vejrtrækning.
Artiklen er baseret på informationer fra Medicalnewstoday.com.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.