Så lang tid bør en gennemsnitlig person kunne holde vejret

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

At holde vejret virker måske som en simpel udfordring eller en barnlig leg.

Men bag denne tilsyneladende uskyldige øvelse gemmer der sig en række fascinerende effekter – både fysiske og mentale.

Derfor gisper du efter vejret

Foto: Shutterstock.com

Når du holder vejret, bruger kroppen stadig ilt til at holde vitale funktioner i gang.

Men det er ikke iltmangel, der først får dig til at trække vejret igen – det er kuldioxid, som ophober sig og får hjernen til at slå alarm.

Læs også: Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

Mellemgulvet går i krampe

Foto: Shutterstock.com

Efterhånden som CO2-niveauet stiger, begynder musklerne i dit mellemgulv at trække sig sammen i et forsøg på at genstarte vejrtrækningen.

Det føles som en brændende fornemmelse og kan være smertefuldt.

Du kan miste bevidstheden

Foto: Shutterstock.com

Hvis du holder vejret for længe, vil du besvime. Er du et sikkert sted, vil kroppen automatisk begynde at trække vejret igen.

Men hvis du er under vand, kan det være fatalt.

Læs også: Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Du kan forbedre din lungekapacitet

Foto: Shutterstock.com

Ved at træne åndedrætskontrol kan du over tid øge, hvor længe du kan holde vejret.

Professionelle fridykkere bruger eksempelvis apnø-træning, hvor de veksler mellem at holde vejret og trække vejret kontrolleret.

Styrker hjernen og beskytte stamceller

Foto: Shutterstock.com

Nogle studier antyder, at kontrolleret åndedrætsstop kan reducere inflammation og forhindre skade på stamceller i hjernen.

I dyreforsøg har det endda hjulpet med regenerering af hjernevæv.

Læs også: To velkendte piller testes mod Alzheimers: En af dem tager millioner mod diabetes

Det kan øge din forventede levetid

Foto: Shutterstock.com

Øget lungefunktion gennem åndedrætstræning er koblet til længere levetid.

En sund lungekapacitet forbedrer kroppens evne til at optage ilt – en afgørende faktor for lang levetid.

Der kan være alvorlige risici

Foto: Shutterstock.com

Den største risiko ved at holde vejret opstår, når det sker under vand. Hvis du mister bevidstheden, risikerer du at drukne.

Blodtryk og blodsukker kan stige

Foto: Shutterstock.com

Ifølge forskning i Journal of Applied Physiology kan åndedrætsstop føre til forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og endda hjerneforstyrrelser.

Læs også: Fire sunde hverdagsvaner kan sænke din risiko for op til 13 kræfttyper

Derfor bør det ikke overdrives – især ikke af personer med underliggende helbredsproblemer.

Det kan påvirke din koordinationsevne

Foto: Shutterstock.com

Mangel på ilt til hjernen kan føre til nedsat motorisk kontrol.

Det gør, at balance og reaktionstid påvirkes – noget som især er kritisk, hvis man befinder sig i vand eller skal reagere hurtigt.

Du bør aldrig træne alene – især ikke i vand

Foto: Shutterstock.com

Vil du forsøge at forbedre din lungekapacitet, bør du gøre det med vejledning fra eksperter – og aldrig alene i vand.

Læs også: Ny advarsel: Visse populære tandtråde kan afgive skadelige kemikalier der er koblet til kræft og nedsat immunforsvar

Har du planer om at træne apnø, bør du altid have en livredder eller træningspartner i nærheden.

Hvor længe bør man kunne holde vejret?

Foto: Shutterstock.com

For de fleste mennesker ligger den gennemsnitlige tid, man kan holde vejret, mellem 30 og 90 sekunder.

Dette interval er helt normalt og afhænger af faktorer som alder, fysisk form, om man ryger og om man har trænet sin vejrtrækning.

Artiklen er baseret på informationer fra Medicalnewstoday.com.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.

Otte ud af ti slap ud af svær depression på fem dage: Behandlingen er til dem, piller og terapi ikke har hjulpet

Et amerikansk universitetshospital har taget et kondenseret stimulationsprogram i brug, og de første kliniske forsøg peger på en effekt, der kommer markant hurtigere end i standardbehandlingen.

Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Søvnoptagetheden fra sociale medier har fået et navn, og den rammer flere af os, end man skulle tro, advarer europæiske søvnforskere.

Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

For nybagte mødre med en tidligere depression bag sig er køen til terapi lang, og hjemme med en nyfødt bliver den sjældent kortere.

Formen på din hjerne kan have overraskende betydning for din Alzheimers-risiko

I årtier har jagten gået på plak, gener og livsstil, men nu dukker en helt grundlæggende detalje op på scanningsbillederne.