Så varm bør din bolig være om vinteren i de forskellige rum

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Vinterens stigende energibehov gør spørgsmålet om, hvordan boliger bør opvarmes for at sikre både komfort og fornuftigt forbrug aktuelt.

Anbefalingen om 19 grader blev fastlagt i 1970’ernes energikrise, hvor isolering og varmeteknologi var markant mindre avanceret.

Ifølge energikonsulent Nick Barber blev værdien defineret som et økonomisk kompromis og ikke som et mål for komfort.

Moderne byggeri har ændret forudsætningerne gennem bedre isolering og mere præcis varmestyring.

På den baggrund peger eksperter nu på 20 grader som det mere retvisende temperaturpunkt i opholdsrum.

Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Denne justering vurderes at give en væsentlig forbedring i oplevet komfort, hvilket også understøttes af specialist Brad Roberson, der påpeger, at flere faktorer end temperatur påvirker varmekomfort.

En mere nuanceret tilgang

Forskning viser, at kroppen lettere fastholder en stabil temperatur ved 20 grader under stillesiddende aktiviteter.

Lavere temperaturer kan samtidig øge risikoen for fugt og skimmel, hvilket påvirker indeklimaet.

Eksperter anbefaler derfor differentierede temperaturer i hjemmet. Opholdsrum foreslås holdt omkring 20 grader, mens soveværelser kan ligge lavere.

Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Badeværelser kræver højere temperaturer for at undgå kuldechok.

Teknologiens rolle i nye vaner

Digitale varmeløsninger gør det muligt at styre temperaturer mere detaljeret.

Eksperter vurderer, at sådanne systemer kan reducere energiforbruget med op til 15 procent årligt, fordi unødvendig opvarmning begrænses.

Det generelle estimat om syv procents merforbrug per ekstra grad afhænger derfor af, hvor effektivt hjemmet reguleres.

Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Faste standardgrader er ikke længere tilstrækkelige. Differentieret opvarmning giver et bedre forhold mellem forbrug og komfort.

Kilder: Dagens.no og Presse-citron.

Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Andre Artikler

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.

Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter

Skærmtid bliver ofte set som et problem for hjernen, men ny forskning viser, at den kan give et mentalt frirum.

Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft

Et nyt studie beskriver en anderledes brug af kroppens egne immunceller til at behandle kræft.

Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus

Mange snusbrugere kæmper med at stoppe, selvom ønsket er der. Ny forskning viser, hvorfor beslutningen ofte ikke er nok i sig selv.

Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus

Ny forskning tyder på, at blodets sammensætning kan have større betydning for hjernens sundhed, end man tidligere har antaget.