Sådan gør du dit hjem bakteriefrit efter sygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du overser sikkert dette efter influenzaen – og det kan gøre din familie syg igen!

Når influenzaen har ramt, og du eller et familiemedlem lige er kommet ovenpå igen, er der en opgave, der ofte bliver glemt: Desinficering af hjemmet.

Selvom sygdommen er ovre, kan influenzavirus overleve på overflader i op til 48 timer.

Derfor er det vigtigt at tage fat i de bakteriefyldte områder, før andre bliver ramt.

Rengøring versus desinficering

Først og fremmest er det vigtigt at forstå forskellen mellem rengøring og desinficering:

Læs også: Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

  • Rengøring fjerner støv, snavs og nogle bakterier med sæbe og vand.
  • Desinficering dræber de resterende bakterier og vira ved hjælp af specialiserede produkter som sprit, klor eller desinfektionsservietter.

Start altid med at rengøre overfladerne for at fjerne det værste skidt og snavs. Derefter kan du desinficere for at dræbe bakterier og vira helt.

Fokus på højtrafikområder

Højtrafikerede områder i hjemmet er hotspots for bakterier og virus. Det er her, hvor flest hænder – rene eller ej – rører. Prioritér disse områder først:

  • Dørhåndtag, lyskontakter og gelændere.
  • Køkkenoverflader: Håndtag på køleskab og skabe, skraldespande og køkkenborde.
  • Badeværelse: Vandhaner, toiletsæder, brusekabiner og tandbørsteholdere.

Husk også bilen, hvis du har været på farten under sygdomsperioden. Rat, sæder, sikkerhedsseler og skærme kan også være fyldt med bakterier.

Køkkenet: Hvor influenzaen kan gemme sig

I køkkenet samler bakterierne sig ofte på overflader, hvor du måske ikke kigger to gange. Her er et par steder, du skal huske:

Læs også: Hvad er et normalt HRV for din alder - og hvad det afslører om dit helbred

  • Vask og vandhaner, som bruges hyppigt under madlavning.
  • Kaffemaskiner, elkedler og mikrobølgeovne, vi også rører ved i vores dagligdag.
  • Tallerkener, glas og bestik bør vaskes i varmt, sæbeholdigt vand eller i opvaskemaskinen på høj varme.

Soveværelser: Hygiejne i familiens trygge base

Efter sygdom kan soveværelset være en bakteriefyldt zone. Start med at vaske alt sengetøj og tæpper på høje temperaturer. Fokuser dernæst på hårde overflader som:

  • Natborde, sengestel og skabe.
  • Gulvene bør støvsuges eller vaskes, især hvis sved og bakterier kan være samlet der.
  • Hvis børn har været syge, så husk også deres legetøj – vask bamser i maskinen og tør hårde plastlegetøj af med desinfektionsmiddel.

Elektronik: En glemt bakteriebombe

Vidste du, at din mobiltelefon er blandt de mest bakteriefyldte genstande i hjemmet? En undersøgelse viste, at hele 68 % af verdens mobiltelefoner bærer på skadelige mikroorganismer.

  • Rens din telefon med en blød, let fugtet klud og en mild sæbeopløsning.
  • Brug desinficerende servietter til tastaturer, fjernbetjeninger og tablets.
  • Overvej at investere i beskyttelsescovers, der gør desinficering lettere.

Frisk luft og ventilation

Når rengøringen er i gang, og hjemmet bliver desinficeret, kan det hjælpe at åbne vinduerne.

Frisk luft mindsker antallet af luftbårne bakterier og skaber bedre ventilation, især hvis du bruger produkter som klor, der kan afgive stærke dampe.

Læs også: Kombinerer du søvn, kost og motion rigtigt, kan du vinde op til 9 raske år

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.

Læs også: Hvad et dagligt varmt bad faktisk gør ved dit hjerte - og hvem der bør være forsigtig

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Hvad er et normalt HRV for din alder – og hvad det afslører om dit helbred

Hjerterytme-variationen falder gradvist med alderen og signalerer under et bestemt niveau forhøjet helbredsrisiko.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.