Søvnproblemer kan øge risikoen for demens med 40 procent

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning peger på, at søvnproblemer kan øge risikoen for demens.

Et studie fra oktober 2025 publiceret i Alzheimer’s & Dementia viste, at personer med nedsat funktion i hjernens glymfatiske system har øget risiko for at udvikle demens.

Systemet, som er mest aktivt under søvn, fjerner affaldsstoffer fra hjernen.

Forskerne analyserede MR-scanninger fra omkring 45.000 deltagere i UK Biobank og identificerede biomarkører, der var forbundet med senere demens.

Studiet peger på, at god søvn og stabilt blodtryk kan have betydning for hjernens langsigtede sundhed.

Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

Afbrudt vejrtrækning

Et andet studie fra 2025 publiceret i JAMA Network Open undersøgte sammenhængen mellem søvnapnø og små blødninger i hjernen.

Over en periode på otte år fandt forskerne, at personer med moderat til svær søvnapnø havde næsten dobbelt så høj risiko for disse forandringer.

Ifølge forskerne kan sådanne mikroblødninger øge risikoen for både slagtilfælde og demens. Studiet kan dog ikke fastslå, om behandling af søvnapnø mindsker risikoen.

40 procent højere risiko

Et studie fra september 2025 publiceret i Neurology undersøgte sammenhængen mellem kronisk insomni og risikoen for kognitiv svækkelse og demens.

Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Undersøgelsen omfattede 2.750 personer med en gennemsnitsalder på 70 år, som alle var kognitivt raske ved start.

Omkring 16 procent af deltagerne havde kronisk insomni.

Over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 5,6 år blev deltagerne løbende spurgt ind til deres søvnvaner, testet i hukommelse og tænkning samt undersøgt med hjernescanninger for forandringer forbundet med Alzheimers sygdom.

Ved studiets afslutning viste resultaterne, at personer med kronisk insomni havde 40 procent højere risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens sammenlignet med personer uden kronisk insomni.

Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Samlet set peger forskningen på, at søvn spiller en central rolle for hjernens sundhed, men at effekterne først bliver synlige mange år senere.

Kilder: Medical News Today, Alzheimer’s & Dementia, JAMA Network Open og Neurology.

Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.