Sådan stopper du “doomscrolling”, før det ødelægger dit mentale helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.

Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.

Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.

Doomscrolling opstår i krisetider

Foto: Shutterstock.com

Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.

Læs også: Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.

Et digitalt sort hul

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.

Det starter uskyldigt

Foto: Shutterstock.com

Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.

Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.

Læs også: Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Mentalt udmattende

Foto: Shutterstock.com

Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.

Også fysisk skadeligt

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.

Dopaminfælden

Foto: Shutterstock.com

Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.

Vi føler os “i kontrol”

Foto: Shutterstock.com

Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.

Læs også: Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Sæt en tidsgrænse

Foto: Shutterstock.com

Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.

Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.

Fjern fristelsen

Foto: Shutterstock.com

Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.

Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

Få hjælp udefra

Foto: Shutterstock.com

Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.

Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.

Læs også: Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.