Sådan stopper du “doomscrolling”, før det ødelægger dit mentale helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.

Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.

Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.

Doomscrolling opstår i krisetider

Foto: Shutterstock.com

Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.

Læs også: Disse symptomer sammen med hovedpine kan kræve hurtig handling

Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.

Et digitalt sort hul

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.

Det starter uskyldigt

Foto: Shutterstock.com

Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.

Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.

Læs også: Forskning giver nyt håb om at forebygge blodpropper hos yngre

Mentalt udmattende

Foto: Shutterstock.com

Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.

Også fysisk skadeligt

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.

Dopaminfælden

Foto: Shutterstock.com

Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.

Vi føler os “i kontrol”

Foto: Shutterstock.com

Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.

Læs også: Kroppen afslører dig: Det sker, når du er stresset for længe

Sæt en tidsgrænse

Foto: Shutterstock.com

Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.

Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.

Fjern fristelsen

Foto: Shutterstock.com

Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.

Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.

Læs også: Ny forskning: Disse træningsformer kan sænke dit blodtryk

Få hjælp udefra

Foto: Shutterstock.com

Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.

Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.

Læs også: Sen aftensmad kobles til flere maveproblemer

Andre Artikler

Disse symptomer sammen med hovedpine kan kræve hurtig handling

De fleste hovedpiner går over af sig selv, men hvis bestemte symptomer opstår samtidig, kan det være vigtigt at reagere hurtigt.

Ny analyse kobler tidlig pension til hurtigere kognitiv tilbagegang

Ny forskning peger på, at beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet kan få konsekvenser, som rækker ud over privatøkonomien.

Forskning giver nyt håb om at forebygge blodpropper hos yngre

Forskere har fundet et særligt genetisk mønster, der kan føre til blodprop i hjernen hos yngre mennesker.

Kroppen afslører dig: Det sker, når du er stresset for længe

Stress er en naturlig reaktion, der hjælper os med at håndtere pres. Men når kroppen forbliver i alarmtilstand...

Disse symptomer sammen med hovedpine kan kræve hurtig handling

De fleste hovedpiner går over af sig selv, men hvis bestemte symptomer opstår samtidig, kan det være vigtigt at reagere hurtigt.

Ny analyse kobler tidlig pension til hurtigere kognitiv tilbagegang

Ny forskning peger på, at beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet kan få konsekvenser, som rækker ud over privatøkonomien.

Forskning giver nyt håb om at forebygge blodpropper hos yngre

Forskere har fundet et særligt genetisk mønster, der kan føre til blodprop i hjernen hos yngre mennesker.