Sådan stopper du “doomscrolling”, før det ødelægger dit mentale helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.

Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.

Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.

Doomscrolling opstår i krisetider

Foto: Shutterstock.com

Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.

Læs også: Du kan miste en femtedel af din knoglemasse i overgangsalderen: Ny forskning viser hvad der hjælper

Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.

Et digitalt sort hul

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.

Det starter uskyldigt

Foto: Shutterstock.com

Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.

Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.

Læs også: Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation

Mentalt udmattende

Foto: Shutterstock.com

Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.

Også fysisk skadeligt

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.

Dopaminfælden

Foto: Shutterstock.com

Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.

Vi føler os “i kontrol”

Foto: Shutterstock.com

Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.

Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

Sæt en tidsgrænse

Foto: Shutterstock.com

Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.

Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.

Fjern fristelsen

Foto: Shutterstock.com

Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.

Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.

Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Få hjælp udefra

Foto: Shutterstock.com

Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.

Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.

Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Du kan miste en femtedel af din knoglemasse i overgangsalderen: Ny forskning viser hvad der hjælper

Knoglerne taber styrke stille og roligt, længe før det første brud melder sig, men ny forskning peger på én kendt behandling, der kan ændre regnestykket mere end mange tror.

Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation

Mange kvinder bærer på godartede knuder i livmoderen uden at vide det, og nu peger både danske og internationale tal i samme retning.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Du kan miste en femtedel af din knoglemasse i overgangsalderen: Ny forskning viser hvad der hjælper

Knoglerne taber styrke stille og roligt, længe før det første brud melder sig, men ny forskning peger på én kendt behandling, der kan ændre regnestykket mere end mange tror.

Livmoderfibromer rammer flere og flere kvinder: Nu er der behandlinger der undgår operation

Mange kvinder bærer på godartede knuder i livmoderen uden at vide det, og nu peger både danske og internationale tal i samme retning.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.