Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.
Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.
Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.
Doomscrolling opstår i krisetider
Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.
Læs også: Nye salmonella-tilfælde blandt danske skolebørn: Myndighederne jagter én fælles leverandør
Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.
Et digitalt sort hul
Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.
Det starter uskyldigt
Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.
Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.
Læs også: Kræftpatienter bruger hundredtusinder på udokumenterede behandlinger, og klinikker lever af det
Mentalt udmattende
Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.
Også fysisk skadeligt
Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.
Dopaminfælden
Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.
Vi føler os “i kontrol”
Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.
Læs også: Nye covid varianter spreder sig: Hold øje med disse symptomer
Sæt en tidsgrænse
Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.
Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.
Fjern fristelsen
Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.
Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.
Læs også: Tre vacciner, tre målgrupper: Her er efterårets vaccinationstilbud i 2026
Få hjælp udefra
Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.
Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.
Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.
Læs også: Hårdt fysisk arbejde kan øge din demensrisiko: Disse aktiviteter sænker den
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.