Sådan stopper du “doomscrolling”, før det ødelægger dit mentale helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.

Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.

Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.

Doomscrolling opstår i krisetider

Foto: Shutterstock.com

Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.

Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.

Et digitalt sort hul

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.

Det starter uskyldigt

Foto: Shutterstock.com

Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.

Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Mentalt udmattende

Foto: Shutterstock.com

Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.

Også fysisk skadeligt

Foto: Shutterstock.com

Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.

Dopaminfælden

Foto: Shutterstock.com

Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.

Vi føler os “i kontrol”

Foto: Shutterstock.com

Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.

Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Sæt en tidsgrænse

Foto: Shutterstock.com

Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.

Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.

Fjern fristelsen

Foto: Shutterstock.com

Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.

Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.

Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Få hjælp udefra

Foto: Shutterstock.com

Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.

Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.

Læs også: Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.

Syv ud af ti blinde fik bedre syn: Første kliniske forsøg med årets Nobelpris-metode

Metoden stammer fra en lille grønalge og vandt Nobelprisen i oktober. Nu er den også testet på mennesker, der har mistet synet gradvist.

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.