Sådan stopper du “doomscrolling”, før det ødelægger dit mentale helbred

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Doomscrolling er en vane, hvor man ukontrolleret scroller gennem indhold online, ofte i timevis.

Det sker typisk på sociale medier og kan påvirke både mental og fysisk sundhed, hvis indholdet ikke bidrager med noget positivt.

Det kan dog til tider for nogle føles som en nødvendighed i en urolig verden.

Doomscrolling opstår i krisetider

Foto Shutterstockcom

Vanen med doomscrolling blev især udbredt under COVID-19-pandemien, hvor behovet for konstant opdateret information eksploderede.

Læs også: Dermatologer: Vaseline i ansigtet gavner ikke alle

Under kriser søger mange tryghed i nyhederne – selv når de er negative.

Et digitalt sort hul

Foto Shutterstockcom

Doomscrolling beskriver den næsten maniske vane med at scrolle gennem negativt nyhedsindhold på sociale medier og nyhedsplatforme – uden at kunne stoppe.

Det starter uskyldigt

Foto Shutterstockcom

Ofte begynder doomscrolling med en enkelt søgning eller notifikation.

Pludselig har du brugt timer på at læse om katastrofer, krig og sygdom – uden at føle dig klogere eller bedre tilpas.

Læs også: Disse tegn efter 30-årsalderen kan være symptomer på demens

Mentalt udmattende

Foto Shutterstockcom

Flere studier viser, at doomscrolling kan føre til angst, uro og en følelse af konstant fare. Det påvirker dit verdenssyn og skaber en følelse af håbløshed.

Også fysisk skadeligt

Foto Shutterstockcom

Doomscrolling er ikke kun skadeligt for dit sind – det kan også give fysiske symptomer som hovedpine, søvnproblemer, appetitløshed og muskelspændinger i nakke og skuldre.

Dopaminfælden

Foto Shutterstockcom

Når vi doomscroller, udløser det små mængder dopamin – en “belønningshormon” i hjernen. Det gør det fristende at blive ved, selv når det føles dårligt.

Vi føler os “i kontrol”

Foto Shutterstockcom

Mange doomscrollere tror, at de får mere kontrol ved at holde sig konstant opdateret. I virkeligheden fører det ofte til overstimulering og endnu mere uro.

Læs også: Kunstige negle kan give varige helbredsproblemer

Sæt en tidsgrænse

Foto Shutterstockcom

Et effektivt trick til at begrænse doomscrolling er at sætte tidsbegrænsninger på dine apps.

Når tiden er opbrugt, kræver det et aktivt valg at fortsætte – og det kan bryde vanen.

Fjern fristelsen

Foto Shutterstockcom

Hvis det er svært at holde sig fra nyhedsfeeds og apps, kan du vælge at slette dem helt fra din telefon.

Det fjerner den umiddelbare adgang og gør det nemmere at koble af.

Læs også: Ny forskning viser, hvorfor hukommelsestab kan accelerere

Få hjælp udefra

Foto Shutterstockcom

Bed dine nærmeste om at gøre dig opmærksom på, når du falder i doomscrolling-fælden.

Du opdager det måske ikke selv – men andre kan hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Artiklen er baseret på informationer fra Dagens.com og Healthline.com.

Læs også: Dette niveau af grebsstyrke betragtes som sundt i din aldersgruppe

Andre Artikler

Dermatologer: Vaseline i ansigtet gavner ikke alle

Vaseline nævnes som en mulig løsning på tør og stram hud, men det er ikke for alle.

Disse tegn efter 30-årsalderen kan være symptomer på demens

Demens forbindes ofte med hukommelse og høj alder. Sygdommen kan dog også vise sig på andre måder hos yngre mennesker.

Kunstige negle kan give varige helbredsproblemer

Kunstige negle er blevet en del af hverdagen for mange. Nye tal og regler viser dog, at de kan være sundhedsskadelige.

Ny teknologi i Bilka gør det lettere at finde modne avocadoer

Mange forbrugere er i tvivl om, hvor modne frugt og grønt er ved køb. En ny teknologisk løsning tager nu hånd om denne udfordring for avocadoer.

Dermatologer: Vaseline i ansigtet gavner ikke alle

Vaseline nævnes som en mulig løsning på tør og stram hud, men det er ikke for alle.

Disse tegn efter 30-årsalderen kan være symptomer på demens

Demens forbindes ofte med hukommelse og høj alder. Sygdommen kan dog også vise sig på andre måder hos yngre mennesker.

Kunstige negle kan give varige helbredsproblemer

Kunstige negle er blevet en del af hverdagen for mange. Nye tal og regler viser dog, at de kan være sundhedsskadelige.