Alzheimers sygdom har i generationer været forbundet med en følelse af uundgåelighed.
Når hukommelsen først begynder at svigte, har både patienter og pårørende fået at vide, at udviklingen kan bremses – men ikke vendes.
Netop den antagelse har sat retningen for det meste af forskningen gennem årtier. Ny forskning fra USA udfordrer nu den forståelse.
Når hjernen løber tør for energi
Ifølge et nyt studie fra University Hospitals Cleveland Medical Center og Case Western Reserve University spiller hjernens energibalance en langt større rolle i Alzheimers sygdom, end man hidtil har antaget.
Læs også: Studie peger på en måde at udnytte immunforsvaret mod kræft
Forskerne har undersøgt både hjernevæv fra mennesker med Alzheimers og flere avancerede musemodeller, der efterligner sygdommens centrale træk.
Her fandt de markant reducerede niveauer af molekylet NAD+, som er afgørende for cellernes energiproduktion og overlevelse.
Et vist fald ses naturligt med alderen, men i Alzheimers-ramte hjerner var manglen langt mere udtalt. Ifølge forskerne kan denne energisvigt være en drivende faktor bag nervecellernes gradvise sammenbrud.
Forsøg med fremskreden sygdom
For at teste om skaderne kunne vendes, behandlede forskerholdet mus med alvorlige Alzheimers-lignende symptomer med et stof, der stabiliserer NAD+-balancen i hjernen. Resultaterne var opsigtsvækkende.
Læs også: Derfor mislykkes mange med at stoppe med at tage snus
Selv når behandlingen blev sat ind sent i sygdomsforløbet, sås forbedringer i både hjernevæv og kognitive funktioner.
Inflammation aftog, forbindelser mellem nerveceller blev styrket, og musenes indlæring og hukommelse nærmede sig normale niveauer. Samtidig blev blodmarkører, der forbindes med Alzheimers, normaliseret.
Hvad betyder det for mennesker?
Studiet peger på, at Alzheimers muligvis ikke er biologisk irreversibel, men snarere knyttet til et sammenbrud i hjernens energisystem.
Forskerne understreger dog, at resultaterne udelukkende stammer fra dyreforsøg, og at kliniske studier på mennesker er nødvendige.
Læs også: Ny forskning: Ungt blod påvirker Alzheimers hos mus
Alligevel åbner fundene for et nyt perspektiv, hvor behandling ikke kun handler om at forsinke tabet – men om potentielt at genoprette funktion.
Kilder: News Medical og UH Hospitals
Læs også: Ny forskning viser, at skærmtid kan have positive effekter