Sundhedsbombe truer Danmark: 800.000 danskere rammes snart

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I 2030 vil 800.000 lide af sygdommen. Det er 85.000 mere end i 2017. Det kræver handling nu, mener formand.

Fremskrivningen er lavet af Gigtforeningen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik.

Og det kalder på handling, mener Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind:

“Vi står med en reel gigtbombe. Og det er ikke kun en bombe i den enkelte borgers liv, men for hele samfundet. Gigt er en af de kroniske sygdomme, der belaster sundhedsvæsenet allermest. Om lidt er vi 800.000 danskere med gigt. Det kommer til at presse sundhedsvæsenet meget mere, end det gør allerede. Og der er ingen, der gør noget ved det”, siger Mette Bryde Lind i en artikel hos Gigtforeningen.

Ifølge rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme’ fra Sundhedsstyrelsen, er det gigtsygdomme sammen med psykisk sygdom, som står højest, når det gælder ekstra besøg hos praktiserende læge og ekstra planlagte indlæggelser på sygehuset. Det samme gør sig gældende, når vi kigger på førtidspension og sygefravær.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

LÆS OGSÅ: Undgå disse 8 fødevarer for at mindske gigtsymptomer

Flere tusinde nye førtidspensionister

Rapporten viser, at blandt mennesker med lænderygsmerter kan der årligt ses 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner og et ekstra produktionstab på mere end 21 mia. kr., sammenlignet med personer uden lænderygsmerter.

Der er derfor god grund til at sætte ind politisk nu, mener Mette Bryde Lind:

“Vi så hvordan psykiatrien blev ignoreret i mange år. Vi var for lang tid om at indse, hvor desperat situationen var på det område. Nu står vi med en ny sundhedsbombe, som politikerne alt for længe har lukket øjnene for”.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Helt konkret mener Gigtforeningen, at der er brug for en handlingsplan på muskel- og skeletområdet.

“Det har vi allerede på alle de andre folkesygdomme – diabetes, kræft og hjerte. Desuden skal forebyggelse på muskel- skeletområdet tages seriøst. I dag er der intet krav til kommunerne om fx træning for patienter med slidgigt i knæet. Det burde der være. For vi ved, at det både kan udskyde eller helt aflyse operationer for mange”, lyder det fra Mette Bryde Lind.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

LÆS OGSÅ: Let dine kropssmerter med et tilskud Q10

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du naturligt smerter fra slidgigt

Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.