Omkring 1,5 mio. danskere i alderen 30-79 år har forhøjet blodtryk ifølge Hjerteforeningen. Mange af dem er i receptpligtig behandling. Færre ved, at kosten kan gribe direkte ind i, hvordan tabletten virker. Både American Heart Association og danske myndigheder advarer mod en række konkrete fødevarekombinationer.
Her er fem hverdagsfødevarer, du bør kende, hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk.
Grapefrugt og calcium-antagonister
Grapefrugt indeholder stoffet furanokumarin, som binder sig til tarmens CYP3A4-enzym. Enzymet nedbryder normalt medicin, inden den optages i blodet. Bliver det blokeret, stiger koncentrationen af visse blodtryksmedicin markant.
Et enkelt glas grapefrugtjuice giver ifølge Harvard Health en reduktion på 47 procent af det tarmenzym, der regulerer optaget. Særligt calcium-antagonister som felodipin, nifedipin og verapamil er følsomme. En gennemgang publiceret via NIH har målt, at optaget af felodipin stiger 2,9 gange, og at topkoncentrationen firdobles ved samtidig grapefrugtindtag. Konsekvensen kan være et for stort blodtryksfald med svimmelhed eller besvimelse.
Læs også: Hver 13. ung kan have tidlige tegn på åreforkalkning, viser ny undersøgelse
Appelsin, æble og de fleste andre frugter påvirker til gengæld ikke enzymet.
Lakrids modvirker behandlingen
Lakrids indeholder glycyrrhizinsyre, som hæmmer omdannelsen af hormonet kortisol til kortison. Det kan ifølge Fødevarestyrelsen resultere i væskeansamlinger og forhøjet blodtryk. Effekten trækker altså direkte den modsatte vej af blodtryksmedicinen.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne højst spiser 50 gram lakrids om dagen. For personer med forhøjet blodtryk er grænsen langt strammere og lyder på op til 0,2 mg glycyrrhizinsyre pr. kilo kropsvægt dagligt. Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids) bør kun indtages i meget små mængder.
Vær særligt opmærksom på lakridste og salte lakridsprodukter, hvor indholdet kan svinge kraftigt fra vare til vare.
Læs også: Sådan undgår du hudreaktioner fra halloweenmakeup, der kan opstå op til tre dage efter
Bananer, avocado og ACE-hæmmere
ACE-hæmmere som enalapril og ramipril og de beslægtede angiotensin II-receptorblokkere (ARB) som losartan og candesartan reducerer nyrernes evne til at udskille kalium. Kombineret med store mængder kalium-rige fødevarer stiger risikoen for hyperkaliæmi. Det er en tilstand med for højt kalium i blodet, der i alvorlige tilfælde kan give hjerterytmeforstyrrelser.
Bananer, avocado, tørrede abrikoser, tomat, sød kartoffel og salt-erstatninger med kalium er de klassiske kilder. Sundhed.dk anbefaler, at personer i behandling med ACE-hæmmere, ARB eller kaliumbesparende diuretika søger lægehjælp før brug af kaliumtilskud.
De færreste behøver at droppe frugten helt, men store daglige portioner og egne kaliumtilskud bør drøftes med lægen.
Salt underminerer de vanddrivende midler
Blodtryksmedicin – særligt vanddrivende midler (diuretika) – virker blandt andet ved at hjælpe kroppen af med natrium og væske. Et højt saltindtag trækker den anden vej, fordi kroppen holder mere væske tilbage. Effekten af tabletten bliver dermed mindre, end den kunne have været.
Læs også: Disse tegn kan afsløre, at du er blevet ramt af influenzaen i år
Færdigretter, brød, pålæg og ost er de største natrium-kilder i dansk kost. Krydderurter, citron, hvidløg og peber giver smag uden natrium. Kaliumbaserede salt-erstatninger er ikke en fri løsning, når man tager ACE-hæmmere eller ARB, netop fordi de øger risikoen for hyperkaliæmi.
Alkohol forstærker blodtryksfaldet
Alkohol og blodtryksmedicin trækker samme vej på kort sigt. Begge sænker blodtrykket, og kombinationen kan give et for stort fald – særligt når man rejser sig fra siddende eller liggende stilling. Det giver svimmelhed, hurtig puls og øget faldrisiko, og problemet rammer især ældre.
På længere sigt hæver alkohol i sig selv blodtrykket, og leverens evne til at bearbejde medicinen kan svækkes. Det giver risiko for svingende medicinkoncentrationer.
Tal med lægen inden du lægger vaner om
Ingen af de fem fødevarer skal automatisk droppes. Virkningen afhænger af, hvilken medicin du tager, hvor meget du indtager, og hvordan dit blodtryk i øvrigt er reguleret. Er du i tvivl om en konkret vane, så tag den op med din praktiserende læge eller på apoteket, hvor personalet kan slå netop dit præparat op i en interaktionsdatabase.
Læs også: Har du gigt og skal vaccineres? Sådan bør du forholde dig
Får du pludselig svimmelhed, hjertebanken, muskeltræthed eller usædvanlig træthed, bør du under alle omstændigheder søge læge.
Læs også: Rengøring, maskiner og landbrug: Din type arbejde kan afgøre dit helbred med alderen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.