Omkring halvdelen af alle voksne har prøvet at vågne af en lægkrampe der ikke vil slippe, oplyser Sundhed.dk.
Alligevel findes der ingen godkendt medicin med sikker effekt. De klassiske råd om vand og udstrækning virker langt fra altid.
Fem midler er dog blevet undersøgt i egentlige forsøg og har vist en målbar effekt: agurkvand, L-carnitin, taurin, E-vitamin og zinksulfat. Det mest overraskende er den saltlage der ligger tilbage i glasset efter syltede agurker.
Agurkvand stoppede krampen hurtigere end vand
I et forsøg fra 2010 offentliggjort i Medicine & Science in Sports & Exercise fremkaldte forskerne muskelkramper i fodmuskler hos raske mænd med cirka tre procents væskemangel.
Læs også: Fødselsdepression koblet til næsten tre gange højere risiko for spædbørnsdød
Efter en lille slurk agurkvand (omkring 74 milliliter) gik krampen over på 85 sekunder mod 134 sekunder på almindeligt vand.
Det svarer til, at agurkvand stoppede krampen omkring 37 procent hurtigere end vand og omkring 45 procent hurtigere, end når mændene ikke fik væske overhovedet.
Kevin C. Miller, der stod bag studiet, viste at effekten ikke skyldes salt eller elektrolytter. Blodprøver før og efter fandt ingen ændringer i natrium, kalium, magnesium eller calcium, og den lille slurk væske nåede slet ikke ud i musklen på så kort tid.
Han foreslår i stedet at den sure saltlage aktiverer nerver bagest i svælget, som sender et hæmmende signal ned til den krampende muskel.
Læs også: Hårtab kan hænge sammen med risikoen for disse sygdomme
Forsøget testede fremkaldte kramper hos raske mænd, ikke natlige lægkramper hos ældre. Effekten er derfor stærkere dokumenteret for anstrengelseskramper end for de kramper der vækker en om natten.
Fire tilskud med målbar effekt i mindre forsøg
De fire andre midler er hovedsageligt testet på patienter med skrumpelever, hvor kramper er en hyppig plage. En systematisk oversigt fra 2024 i Cureus samlede evidensen.
L-carnitin, et stof kroppen selv danner og bruger til at forbrænde fedt, blev givet som 300 milligram tre til fire gange dagligt i otte uger.
I et forsøg uden kontrolgruppe med 42 patienter faldt antallet af krampeanfald fra 5,1 til 1,7 om ugen, og næsten ni ud af ti mærkede en bedring.
Læs også: Tab af tænder kan ramme din hukommelse og tankeevne årtier efter
Taurin, en aminosyre der bruges i kroppens muskler og nervesystem, er testet i et randomiseret dobbeltblindet forsøg med 30 deltagere. En daglig dosis på 1.000 milligram morgen og aften gav omkring syv færre krampeanfald om ugen sammenlignet med placebo.
E-vitamin hjalp i et lille forsøg uden kontrolgruppe med 29 deltagere, hvor krampeplagen på en tipunktsskala faldt fra 5,2 til 3,1. Til gengæld viste et randomiseret forsøg fra 1992 i Archives of Internal Medicine at E-vitamin ikke slog placebo, når det gjaldt natlige lægkramper hos ellers raske voksne.
Zinksulfat i doser på 220 milligram to gange dagligt reducerede antallet af krampeanfald fra 4,1 til 1,2 om ugen hos tolv skrumpelever-patienter med lave zinkværdier i blodet.
Fælles for de fire tilskud er, at forsøgene er små, og at flertallet er kørt uden kontrolgruppe. De peger i samme retning, men beviserne er tyndere end for et lægemiddel.
Læs også: Dette vitaminmangel tredoblede risikoen for stærke smerter efter en brystkræftoperation
Kontakt lægen, hvis kramperne er hyppige
De fleste kan lindre en akut krampe ved at strække lægmusklen og trække foden op mod skinnebenet.
Nogle får også gavn af at hæve fodenden af sengen eller lægge en pude der forhindrer foden i at pege nedad, mens man sover, forklarer Sundhed.dk.
Men kramperne kan også være et symptom. Diabetes, forsnævrede pulsårer, dårlig lever- eller nyrefunktion og bestemte lægemidler (blandt andet vanddrivende midler og astma-inhalatorer) kan udløse dem
Er kramperne hyppige, meget smertefulde eller forstyrrer nattesøvnen, bør du kontakte egen læge før du selv begynder at eksperimentere med tilskud.
Læs også: To injektioner holdt HIV nede uden daglig medicin
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.