Forskere fra Curtin University i Australien har gennemgået 61 potentielt påvirkelige risiko- og beskyttelsesfaktorer for demens.
Konklusionen er at de nuværende forebyggelses-anbefalinger i for høj grad fokuserer på, hvad den enkelte kan gøre, og for lidt på de sociale og miljømæssige forhold, folk lever under.
Studiet er offentliggjort 9. september 2026 i The Lancet Public Health og er lavet i samarbejde med NeuRA, UNSW Sydney og Dementia Australia. Fundene er også refereret hos News-Medical.
Kost, motion og søvn er ikke nok
Forebyggelses-budskaberne handler typisk om at motionere, spise sundt, sove nok og holde sig socialt aktiv.
Læs også: Din menstruationscyklus kan røbe din risiko for alvorlige sygdomme
De råd er stadig relevante, men de placerer ansvaret hos den enkelte og overser de rammer, folk skal træffe valgene indenfor.
Analysen viser, at der lægges langt større vægt på det, den enkelte selv kan ændre gennem motivation og adfærd, end på strukturelle forhold, selv om mange demens-risici er styret af noget, der ligger uden for personens direkte kontrol.
Hvad ligger uden for dig selv?
Forskerne peger konkret på seks samfunds- og miljøforhold, som forebyggelsen ifølge dem overser:
- Adgang til uddannelse
- Boligkvalitet
- Nabolagets tryghed
- Adgang til sundhedsvæsenet
- Ren luft (luftforurening)
- Muligheder for social kontakt
Professor Blossom Stephan, der leder Curtins Dementia Centre of Excellence, tilføjer at demensforebyggelse skal støtte de sunde valg og samtidig forbedre uddannelse, boligområder og sundhedstilbud på tværs af befolkningen.
Læs også: Dolly Parton fortalte ikke om sin kræft – nu forklarer søsteren hvorfor
Omkring 103.000 lever med demens
I Danmark lever omkring 103.000 personer over 65 år med en demenssygdom, mens der reelt kun er cirka 42.665 registrerede tilfælde. Det peger på en betydelig underdiagnosticering ifølge Nationalt Videnscenter for Demens.
I 2024 blev der registreret omkring 10.560 nye demensdiagnoser, svarende til cirka 29 om dagen. På verdensplan lever 57 millioner mennesker i dag med demens, et tal der ifølge studiet ventes at nå 139 millioner i 2050.
Videnscenteret opgør selv en række risikofaktorer, der spænder fra fysisk og mental sundhed over medicin, kost og livsstil til sociodemografiske forhold og miljøpåvirkninger, samme brede spektrum, som det australske studie efterlyser mere politisk fokus på.
Vi har tidligere samlet de faktorer der kan påvirke risikoen for at udvikle demens.
Læs også: Smertebehandling i rygmarven kan hjælpe diabetikere
Hvad betyder det i praksis?
Studiet frikender ikke de individuelle vaner. Motion, søvn, kost, alkohol og rygestop nævnes stadig som faktorer, som den enkelte kan arbejde med. Pointen er, at de alene ikke rækker, hvis samfundet ikke også gør sit.
Er du bekymret for din egen risiko eller for et familiemedlem, kan de aktuelle danske anbefalinger og henvisningsmuligheder findes hos egen læge og på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside.
Læs også: Et kemikalie i din shampoo kan ændre din tarmflora og hænge sammen med depression
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.