Unge, raske voksne, der drikker alkohol, har allerede i 20’erne forhøjede niveauer af fem proteiner i blodet, som er koblet til kroniske sygdomme senere i livet.
Det viser et studie omtalt i september 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Alcohol: Clinical and Experimental Research.
De fem proteiner er adiponectin, angiogenin, ICAM-1, LCN2 og sRAGE. Alle spiller en rolle i insulinregulering, betændelsestilstande i kroppen eller blodkarrenes funktion.
Forstyrrelser i netop dem er tidligere forbundet med diabetes, demens, hjertesygdom og kræft, forklarer forskerne bag.
Læs også: 1,3 millioner danskere får tilbud om vaccination
Studiet er en korrelationsundersøgelse. Det viser en sammenhæng mellem alkoholforbrug og biomarkørerne, ikke at alkoholen direkte er årsag til de sygdomme markørerne peger mod.
Tunge og lette drikkere
Forskerne, med Mollie A. Monnig fra Brown University’s Center for Alcohol and Addiction Studies i spidsen, analyserede blodprøver fra en gruppe raske voksne med en gennemsnitsalder på 25 år. Cirka halvdelen var lette drikkere, hvor den anden halvdel tunge drikkere.
Deltagerne fik ved forskellige besøg enten en lav dosis alkohol, en moderat dosis eller placebo. Blodet blev målt før og efter, så holdet kunne se både de akutte og de mere langvarige effekter af alkoholforbruget.
Blandt de tunge drikkere fandt forskerne forhøjede niveauer af alle fem proteiner sammenlignet med de lette.
Læs også: 1,66 millioner dør om året af røg, som de ikke selv har valgt at indånde
Effekterne var dosisafhængige, også ved lave til moderate mængder. Studiet indgår i en linje af forskning fra samme gruppe, som tidligere har påvist ændringer i immunmarkører efter enkeltdoser af alkohol.
Reagerede allerede efter én drink
En af de tydeligste akutte effekter ramte det pro-inflammatoriske protein sRAGE.
Efter en moderat dosis alkohol steg niveauet, mens det faldt efter en lav dosis. Ændrede niveauer af sRAGE er tidligere set hos mennesker med diabetes, åreforkalkning og andre kroniske betændelsestilstande.
Fundene fortæller ikke, at man bliver syg af en enkelt aften i byen. De peger på, at kroppen registrerer alkohol biologisk på måder, der ligner de mønstre, som man ser hos ældre med kroniske sygdomme.
Læs også: Mæslinger brager frem i 2026: Flest tilfælde siden 1991 og det kan ske her også
Hvad forskerne endnu ikke ved
Studiet har vigtige begrænsninger. Gruppen af deltagere var lille og relativt homogen, og observationstiden kort.
Forskerne selv anbefaler, at fremtidige studier bruger større og mere forskelligartede kohorter, flere biomarkører, hjerneskanninger og længere opfølgning, før man kan sige noget håndfast om, hvordan de tidlige biologiske spor oversætter sig til faktisk sygdom.
Biomarkører er ikke en diagnose. De er signaler i blodet som forskere bruger til at følge, hvad kroppen laver, ikke en dom over den enkeltes helbred.
Sådan ser de danske anbefalinger ud
I Danmark er den gældende ramme klar. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Det gælder både kvinder og mænd.
Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på
Særligt for unge peger myndigheden på at hjernen fortsat udvikler sig frem til omkring 25-årsalderen, og at alkohol i den periode kan påvirke modningen.
Vi har tidligere skrevet om, hvordan alkohol forbindes med syv kræftformer, noget mange danskere ikke er bevidste om.
Er man bekymret for eget forbrug eller oplever tegn der giver mistanke om sygdom, bør man tale med egen læge, ikke tolke biomarkør-forskning som et personligt sundhedstjek.
Læs også: Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.