Forhøjet blodtryk kaldes ofte den stille dræber, fordi de færreste mærker det, før skaden sker. Men selv blandt dem der ved besked, ser billedet skidt ud.
En ny analyse af amerikanske sundhedsdata viser at cirka fire ud af fem voksne med forhøjet blodtryk stadig ikke har det under kontrol.
Analysen bygger på blodtryksmålinger og medicinoplysninger fra 3.216 voksne over 20 år i den nationale sundhedsundersøgelse NHANES fra 2021 til 2023, og resultaterne blev gennemgået i februar 2026 af American College of Cardiology.
Tallet lyder på 79 procent over behandlingsmålet på 130/80 mm Hg, som er den amerikanske grænse for hvornår blodtrykket bør bringes ned.
Læs også: Vigtigt tidsvindue: Særlig risiko for bivirkninger de første 90 dage med antipsykotisk medicin
Det er en tættere grænse end den danske, hvor 140/90 hos lægen (eller 135/85 målt hjemme) regnes som forhøjet for de fleste.
I Danmark bruges målet 130/80 især for patienter med hjertekarsygdom, diabetes eller nyresygdom, oplyser Hjerteforeningen.
Tre grupper der alle ligger over målet
Forskerne fra University of North Carolina at Chapel Hill delte gruppen op efter behandling. Blandt dem med ukontrolleret blodtryk tog 61 procent slet ingen blodtryksmedicin, mens 39 procent var i behandling, men fortsat lå over målet.
De to grupper adskilte sig markant. De ubehandlede var yngre (gennemsnitligt 49 år mod 62), og en mindre andel havde en fast læge eller sundhedsforsikring.
Læs også: Stort studie: GLP-1-medicin som Ozempic beskytter sandsynligvis ikke mod fedmerelateret kræft
Alligevel bemærker studiets førsteforfatter Shakia Hardy, forsker ved University of North Carolina at Chapel Hill, i en gennemgang på TCTMD, at problemet ikke først og fremmest handler om adgang til sundhedsvæsenet, men om behandlingen efter diagnosen.
Blandt dem med sundhedsforsikring og fast læge lå mere end 80 procent stadig over målet. Det peger på at det ikke er nok bare at få folk ind ad døren, hvis medicinen ikke bliver justeret op til at gøre arbejdet.
Størstedelen ligger tæt på målet
Der er dog en positiv detalje i tallene. Blandt de ubehandlede lå cirka 65 procent inden for 10 mm Hg fra målet, og forfatterne skriver at mange af dem kunne bringes i mål med opstart af medicin og ændringer i livsstil.
Til gengæld havde en betydelig andel et markant forhøjet blodtryk. Blandt dem der allerede fik medicin, lå cirka 25 procent hele 20 mm Hg eller mere over målet.
Læs også: En kræftvaccine lavet specielt til din tumor kan blive den næste store behandling mod kræft
Det er den gruppe hvor risikoen for slagtilfælde, blodprop i hjertet og nyreskader stiger mest, og hvor en samtale med lægen om at justere dosis eller supplere med et andet præparat kan gøre en reel forskel.
Sådan står det til i Danmark
Ifølge Hjerteforeningen har cirka 1,5 millioner danskere i alderen 30-79 år forhøjet blodtryk, og omkring 44 procent af dem ved det ikke selv.
Foreningen minder om at “ingen kender deres blodtryk, før det er målt”, fordi de færreste har symptomer.
Danske behandlingsmål er ikke identiske med de amerikanske, og et enkelt studie fra USA kan ikke overføres direkte til danske forhold.
Læs også: Jernmangel kan ligne vinterdepression: Disse 6 tegn bør du ikke ignorere
Men mønstret er velkendt fra dansk forskning: mange kender ikke deres blodtryk, en del kommer aldrig i behandling, og en del af dem der behandles, når ikke helt i mål.
Hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk og ikke har fået målt trykket i et stykke tid, kan en ny måling hos lægen eller derhjemme vise om medicinen faktisk virker efter hensigten.
En enkelt regelmæssig træningsvane kan også supplere behandlingen, men er sjældent nok alene, hvis trykket ligger langt over målet.
Læs også: Spiseforstyrrelser hos unge er langt mere udbredt end vi troede: Disse tegn bør forældre kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.