Mange af os har fået antibiotika mod en infektion. Pillerne gør deres arbejde i kroppen og skylles ud igen.
Hvad der sker længere nede i afløbet, har forskerne nu kigget nærmere på.
Et nyt studie fra Göteborgs Universitet viser, at antibiotika udskilt af indlagte patienter får resistente bakterier til at trives i hospitalernes kloaker.
Forskerne peger på to konkrete midler: ciprofloxacin og cefotaxime.
Læs også: Hver anden kvinde kender ikke den største trussel mod sit helbred
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications i oktober 2026.
Forskerne undersøgte afløbssystemer fra ti hospitaler i otte svenske byer og sammenlignede med vand fra de kommunale rensningsanlæg.
Hospitalsvandet skiller sig markant fra den almindelige kloak
I forsøgene satte forskerne følsomme E. coli-bakterier ned i kloakvand fra både hospitaler og kommunale rensningsanlæg.
I hospitalsvandet blev de følsomme bakterier hurtigt slået ihjel, mens de resistente blev ved med at vokse.
Læs også: Ny forskning: Brystkræftpatienter kan få færre strålebehandlinger
I vandet fra de almindelige rensningsanlæg skete der ingen tilsvarende udvælgelse. Mønsteret gik igen i alle ti hospitalers kloaker.
Ciprofloxacin bruges typisk mod urinvejsinfektioner, mens cefotaxime kun gives på hospitalerne.
Begge udskilles via patienternes urin og ender i afløbet i mængder, der er høje nok til at presse de følsomme bakterier.
Resistens er også en voksende dansk udfordring
I Danmark har Statens Serum Institut netop markeret 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og resistens gennem DANMAP-programmet.
Læs også: Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie
Rapporten fra september 2026 viser, at målrettede indsatser kan presse bestemte resistente bakterier tilbage, men at modstandsdygtigheden over for flere typer antibiotika fortsat stiger.
I 2024 blev der registreret 166 nye danske patienter med særligt frygtede carbapenem-resistente tarmbakterier.
Carbapenem-resistente tarmbakterier er blandt de mikrober, der udpeges som akutte sundhedstrusler af både WHO og de europæiske sundhedsmyndigheder.
Centre for Antibiotic Resistance Research arbejder nu videre med at udvikle målrettede løsninger, der kan sættes ind direkte i hospitalernes afløbssystemer, før resistensen slipper videre.
Læs også: Nyt studie: LSD i depressionsmedicin kan blive muligt
Læs også: Lungekræft rammer også ikke-rygere: Her er syv tegn, du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.