American Academy of Neurology og American Headache Society offentliggjorde 31. august 2026 en fælles opdateret retningslinje for forebyggende migrænebehandling hos voksne.
Den udkom samtidig i fagbladene Neurology og Headache og er godkendt af American Academy of Family Physicians.
Retningslinjen er den første større opdatering siden 2012-udgaven. Siden dengang er der kommet flere nye lægemiddelklasser til, særligt behandlinger målrettet signalstoffet CGRP (calcitonin gene-related peptide), som spiller en central rolle ved migræneanfald.
Hvem bør tilbydes forebyggende behandling?
Retningslinjen anbefaler, at læger tilbyder forebyggende medicin til voksne, der har mindst fire migrænedage om måneden, mindst fire dage om måneden med moderat til svær hovedpine, eller hvor migrænen påvirker evnen til at arbejde eller klare hverdagen.
Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om
“Et af målene med retningslinjen var at være tydelige om, hvem der er berettiget til forebyggelse, og det er reelt flere mennesker end dem, der får forebyggende behandling i dag,” siger forfatter Rebecca C. Burch, MD, fra University of Vermont Larner College of Medicine.
Både ældre og nyere lægemidler er dokumenterede
Retningslinjen dækker både etablerede grupper som antidepressiva, blodtryksmedicin og migrænespecifik forebyggelse, og de nyere klasser der er kommet siden 2012.
Behandlingen kan gives som tabletter dagligt eller hver anden dag, eller som injektioner én gang om måneden eller kvartalet.
Blandt de nye behandlinger fremhæver retningslinjen ifølge fagmediet Healio flere CGRP-antistoffer med høj evidenskvalitet.
Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter
Til episodisk migræne peges der på galcanezumab (aktivstoffet i Emgality) og erenumab (Aimovig). Til kronisk migræne peges der på fremanezumab (Ajovy), galcanezumab og onabotulinumtoxinA, bedre kendt som botoxbehandling.
Kronisk migræne defineres i retningslinjen som mindst 15 hovedpinedage om måneden, hvoraf mindst otte har migrænetræk. Episodisk migræne dækker de patienter der har færre hovedpinedage end det.
Burch fremhæver, at valget mellem præparaterne bør bygge på en samtale mellem læge og patient om evidens, bivirkninger, pris og præferencer. Virker den første type ikke, kan en anden type godt gøre det.
Sådan ser det ud i Danmark
Migræne er en udbredt lidelse i Danmark. Hovedpineforeningen oplyser, at migræne står for omkring 14 procent af alle sygedage blandt danskere i arbejdsalderen og er den tredjestørste årsag til sygefravær herhjemme.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
Førstevalget i almen praksis er ifølge Sundhedsstyrelsen betablokkerne metoprolol eller propranolol. Dernæst kommer blodtryksmedicinen candesartan og i tredje række epilepsimedicinen topiramat.
CGRP-antistofferne, som handelsnavnene Aimovig, Ajovy, Emgality og Vyepti (eptinezumab) dækker over, er i Danmark primært forbeholdt patienter med kronisk migræne. De ordineres via specialist eller hospital.
Har du hyppige migræneanfald og endnu ikke har fundet en forebyggelse der virker, er den nye internationale retningslinje et konkret afsæt for at bringe emnet op ved næste besøg hos din egen læge.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.