Du har sikkert hørt om nogen, der fik en lungekræft-diagnose, da det allerede var sent.
Mange føler, at sygdommen kommer ud af det blå. Men kroppen laver måske små signaler længe før.
Forskere fra University College London har fundet et sådant signal i blodet, der kan optræde måneder og endda år, før lungekræft bliver diagnosticeret.
Studiet blev offentliggjort den 7. oktober 2026 i tidsskriftet Nature.
Læs også: Denne type fødevare kan gøre antibiotika hårdere for din tarm
Forskerne kalder signalet “immuntåge”. Det består af en særlig type immunceller, der normalt skal dæmpe betændelse i kroppen.
Hos personer med høj risiko for lungekræft hober de sig op og slører immunforsvarets evne til at opdage de allerførste kræftceller.
Signalet kan ses, før tumoren overhovedet findes
De regulatoriske T-celler, som fagfolk kalder dem, lagde sig som et tæppe over væv, hvor der endnu ikke var en egentlig tumor.
Jo flere af dem, jo større risiko for, at vævet senere udviklede sig til lungekræft.
Læs også: Ny coronavariant spreder sig: Her er 14 symptomer, du skal kende
Forskerne bygger nu en prototype på en blodprøve, der skal måle netop disse celler.
Målet er at kunne pege på personer, som er i gang med at udvikle lungekræft, længe før en skanning kan se noget.
Ifølge Cancer Research UK, der har finansieret forskningen, retter arbejdet sig i første omgang mod ikke-småcellet lungekræft.
Det er den form, 80 til 85 procent af alle lungekræftpatienter får.
Læs også: WNBA-spiller fik konstateret aggressiv hjernetumor og døde knap et år senere som 54-årig
Et eksisterende lægemiddel vendte billedet i mus
Forskerne stoppede ikke ved at måle signalet. De prøvede også at vende det. I forsøg med mus brugte de et lægemiddel, der kan slukke for de bremsende immunceller.
Kun halvdelen af musene udviklede lungetumorer, og ingen af de behandlede mus udviklede store tumorer.
Virkningen i mennesker er ikke undersøgt endnu, og alle tal gælder foreløbig kun dyr.
“Vi har akut brug for nye måder at forebygge lungekræft på hos personer i høj risiko,” siger James Reading, der er lektor i præ-kræft-immunologi ved UCL.
Læs også: Forskere opdager skjult afløbssystem bag øjet: Kan åbne for ny behandling af grøn stær
Udtalelsen kommer i en pressemeddelelse fra UK Research and Innovation.
Sam Janes, der er professor og dekan ved samme universitet, pointerer, at forskningsområdet er i gang med et skifte.
Fokus flytter sig fra at behandle kræft, når den er brudt ud, til at gribe ind, mens sygdommen stadig er i sit forstadie.
Hvorfor det er stort for danske patienter
Lungekræft er den kræftform, der tager flest liv i Danmark. Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 2.500 danske mænd og 2.724 danske kvinder diagnosen hvert år, baseret på tal fra 2021 til 2023.
Læs også: Viola Davis ramt af helvedesild to gange "Følte hun skulle igennem smerterne på egen hånd"
Hvert år dør cirka 3.430 danskere af sygdommen.
Overlevelsen hænger tæt sammen med, hvor tidligt sygdommen opdages. For patienter diagnosticeret i perioden 2021 til 2023 var fem-års-overlevelsen 26 procent for mænd og 35 procent for kvinder.
En blodprøve, der kan pege på risikoen år før symptomerne, vil derfor være et stort skridt. Men der er lang vej.
Forskerholdet skal først vise, at signalet kan måles pålideligt i mennesker, og at behandlingen virker i kliniske forsøg.
Mærker du vedvarende hoste, åndenød, uforklaret vægttab eller blodigt opspyt, bør du kontakte din læge. Det gælder især, hvis du ryger eller har røget.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.