Et nyt amerikansk studie peger på, at første valg af behandling trækker risikoen for opioidafhængighed i meget forskellig retning.
Voksne, der startede med en høj opioiddosis, havde omkring 2,5 gange højere risiko for senere afhængighed eller overdosis.
Studiet er offentliggjort 19. oktober 2026 i JAMA Network Open. Forskerne fulgte 399.500 voksne på Medicaid i 25 amerikanske delstater, som alle var opioid-naive og lige havde fået akutte lænderygsmerter.
Omkring 2,3 procent udviklede opioidafhængighed eller fik en overdosis i løbet af 13 måneders opfølgning.
Læs også: Bor du tæt på et renseanlæg? Her kan risikoen for hjernesygdom være højere
Dosis og varighed trækker risikoen opad
Patienter, der fik mere end 50 milligram morfinækvivalent om dagen, altså en relativt kraftig daglig dosis, havde cirka 147 procent højere risiko. Det er næsten 2,5 gange risikoen hos dem, der ikke fik opioider.
Også lavdosis opioider givet i mere end syv dage omtrent fordoblede risikoen. Gabapentinoider, en type nervesmertemedicin, lagde sig i samme leje med omtrent dobbelt så høj risiko for senere afhængighed.
Studiet er observerende og kan ikke bevise, at opioiderne i sig selv skabte misbruget. Men mønsteret var dosisafhængigt og gik igen på tværs af grupper, hvilket forskerne vurderer som udtryk for en reel sammenhæng.
I alt fik 21 procent af deltagerne opioider som første behandling. NSAID (gigtmedicin) blev givet til 48 procent, og muskelafslappende medicin til 44 procent.
Læs også: Nyt studie: Dit blodtryk kan udgøre en hjertekarsrisiko, selv når tallene ser normale ud
Ikke-medicinske tiltag trak den anden vej
De patienter, der startede med ikke-medicinske behandlinger, lå tydeligt lavere. Kiropraktisk behandling var forbundet med omkring 33 procent lavere risiko, fysioterapi med omkring 31 procent lavere risiko.
Studiet er gennemført af forskere fra NYU Grossman School of Medicine og Columbia University Mailman School of Public Health. Forfatterne konkluderer, at ikke-medicinske og ikke-invasive tiltag bør være første valg ved akutte lænderygsmerter.
Dansk anbefaling peger samme vej
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke rutinemæssig brug af smertestillende ved almindelige akutte lænderygsmerter. Det gælder både paracetamol, gigtmedicin (NSAID) og opioider.
Myndighedens råd går i stedet på at holde kroppen i gang.
Læs også: Risikoen for Parkinson-symptomer kan være markant højere, hvis du er voksen med autisme
Bevægelse og fortsat hverdag virker bedre end piller ved almindelige rygsmerter. Prøver man alligevel medicin, skal det være i kortest mulig tid og lavest mulige dosis.
Hvad du kan tage med til din læge
Får du ondt i lænden, er pointen fra både amerikansk forskning og danske myndigheder ret ensartet. Spørg ind til, om du kan starte med øvelser, fysioterapi eller kiropraktik, før en opioidrecept kommer på bordet.
Får du alligevel udskrevet en opioid, så bed om den laveste virksomme dosis og kortest mulige behandling.
Oplever du udstrålende smerter, føleforstyrrelser, lammelser eller problemer med at tisse eller holde på afføringen, skal du kontakte læge eller skadestue med det samme.
Læs også: Forskere advarer om farlig kombination af mad og antidepressiv medicin
Læs også: Ny forskning afslører, hvorfor sukker kan være særligt skadeligt for nogle mænd
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.