Overvægtige lever længere med demens end normalvægtige, viser nyt studie

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Badevægten har sjældent været brugt som en forhåndsmelding om, hvor længe en demensramt lever.

Du har sikkert hørt beskeden hele livet. Hold vægten nede, så lever du længere. Når det handler om demens, viser et nyt studie et billede, der går den anden vej.

Et stort amerikansk studie fra Columbia University og NYU er offentliggjort i september 2026 i tidsskriftet Journal of Alzheimer’s Disease.

Forskerne har set på data for 4.523 personer, der udviklede demens i løbet af undersøgelsen.

Forskerne fandt, at dem, der var overvægtige eller moderat svært overvægtige, da de fik diagnosen, levede længere end dem med normalvægt.

Læs også: Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen

Personer med overvægt (BMI mellem 25 og 29,9) havde 16 procent lavere risiko for at dø end normalvægtige. For dem med BMI mellem 30 og 34,9 var risikoen 27 procent lavere. For dem med BMI på 35 og derover var risikoen 22 procent lavere.

Tallene er justeret for rygning, andre kroniske sygdomme og demografiske forhold. Data stammer fra en amerikansk sundhedsundersøgelse af voksne over 51 år, indsamlet mellem 1998 og 2022.

Et paradoks forskerne har forsøgt at forklare

Studiet er et observationsstudie og kan ikke bevise årsag og virkning. En af de vigtigste mulige forklaringer, som forskerne har undersøgt, handler om, hvornår vægttabet starter.

Vægttab kan ifølge forskerne begynde op til ti år før en demensdiagnose og tage til i de år, der ligger lige inden sygdommen bryder ud. Mange, der står som normalvægtige på diagnosetidspunktet, har derfor allerede tabt sig fra en højere vægt.

Læs også: Træt, bleg og med blå mærker: De tegn hos børn forældre oftest afskriver som noget uskyldigt

Forskerne undersøgte netop den slags fejlkilder i deres beregninger og mener ikke, at de kan forklare hele effekten.

Yuan Zhang er korresponderende forfatter og adjunkt ved Columbia Mailman School of Public Health.

Ifølge pressemeddelelsen peger analysen på, at de væsentligste kilder til skævhed ikke kan forklare den overlevelsesfordel, der følger med en højere vægt.

Kroppens reserver

Mange demenspatienter kommer i et forløb, hvor appetitten falder, det bliver svært at spise selv, og kroppen bruger mere energi. Ekstra fedt- og muskelmasse kan give kroppen flere reserver at trække på i den fase.

Læs også: USA og Trump fjerner 7 vacciner fra børneprogrammet

Virginia Chang, førsteforfatter på studiet og lektor ved NYU School of Global Public Health, understreger, at fundet ikke er en opfordring til at tage på.

Studiet er ikke designet til at teste, om personer med demens bør forsøge at blive overvægtige.

Chang peger i stedet på, at vægten kan være et nyttigt forhåndssignal om, hvor længe en person med demens kan ventes at leve. Ernæring spiller ifølge forskerne en vigtig rolle for sundhed og overlevelse hos demensramte.

Mærker du selv eller en pårørende tiltagende hukommelsessvigt eller andre tegn på demens, bør I tale med egen læge.

Læs også: Kræft spottet i tusindevis af blodprøver

Læs også: Plastik kan bidrage til fedtlever, og den vestlige kost gør det meget værre

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen

Patienter kan have samme diagnose, men i hjernen ligner nogle af dem knap hinanden.

Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere

Forskere fulgte godt 2.000 voksne gennem to årtier, og det var især én type madvarer, der skilte sig ud.

Studie fandt at “Høj, mellem og lav intensitet alle gav et beskedent fedttab, men kun HIIT bevarede musklerne”

Et seks måneder langt australsk forsøg fulgte 123 pensionister gennem tre forskellige træningsintensiteter, og forskellen viste sig først, da forskerne scannede musklerne.

Protein kan betyde mere for dine knogler end kalk, tyder ny forskning på

Et nyt studie med knap 600 ældre kvinder peger på, at det måske ikke er kalktilskuddet, der afgør, hvor godt knogleskørhedsmedicinen virker.

Depression dækker over fem forskellige mønstre i hjernen

Patienter kan have samme diagnose, men i hjernen ligner nogle af dem knap hinanden.

Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere

Forskere fulgte godt 2.000 voksne gennem to årtier, og det var især én type madvarer, der skilte sig ud.

Studie fandt at “Høj, mellem og lav intensitet alle gav et beskedent fedttab, men kun HIIT bevarede musklerne”

Et seks måneder langt australsk forsøg fulgte 123 pensionister gennem tre forskellige træningsintensiteter, og forskellen viste sig først, da forskerne scannede musklerne.