Fire ud af fem deltagere med svær, behandlingsresistent nervesmerte i benene fik smerterne mere end halveret, da et lille elektrisk apparat blev tændt i rygmarven. Samtidig kom en del af følesansen tilbage, og huden viste tidlige tegn på nye nervefibre.
Det viser et amerikansk multicenterforsøg med 91 voksne, som er offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care den 9. september 2026. Studiet er ledet fra Wake Forest University School of Medicine og gennemført på 13 amerikanske smerteklinikker.
Sådan foregik forsøget
Deltagerne havde alle smertefuld diabetisk neuropati, altså nervesmerter i ben og fødder som følge af diabetes, og de havde alle prøvet den sædvanlige medicinske behandling uden tilstrækkelig effekt.
Halvdelen blev tilfældigt trukket ud til at fortsætte med den vanlige behandling.
Læs også: Et kemikalie i din shampoo kan ændre din tarmflora og hænge sammen med depression
Den anden halvdel fik desuden et såkaldt 10 kHz-apparat, hvor tynde elektroder placeres tæt på rygmarven og sender milde elektriske impulser der ændrer, hvordan smertesignalerne når frem.
Fordi deltagerne kunne mærke, om de var kommet i behandlingsgruppen, er studiet ikke blindet. Det er en kendt svaghed, som forfatterne selv fremhæver.
Fire ud af fem fik smerterne mere end halveret
Efter tre måneder med et midlertidigt implantat havde 79,4 procent af patienterne i behandlingsgruppen fået smerterne i benene reduceret med mindst 50 procent. I kontrolgruppen med almindelig medicin gjaldt det kun 4 procent af deltagerne.
Blandt de patienter der senere fik et permanent implantat og gennemførte seks måneders opfølgning, opnåede 93,1 procent den samme markante smertelindring.
Læs også: Din rosacea er muligvis et advarselstegn om indre betændelse og hjertesygdom
Til sammenligning noterer Dansk Endokrinologisk Selskab i sin kliniske vejledning, at man ved smertefuld neuropati klinisk kun kan forvente at hjælpe cirka halvdelen af patienterne til cirka en halvering af smerten.
Følesansen kom tilbage hos over halvdelen
Ud over smertelindringen målte forskerne, om deltagerne kunne genkende berøring, temperatur, vibration og benets position. Det er funktioner, der ofte forsvinder ved svær nervesmerte, og som er svære at få tilbage.
55,2 procent af patienterne med rygmarvsstimulation fik en meningsfuld forbedring af sansefunktionen, mod 25 procent i kontrolgruppen. Deltagerne rapporterede også bedre søvn og livskvalitet.
Ved hudprøver fra læggen så forskerne desuden en gennemsnitlig stigning på 56 procent i tætheden af små nervefibre. I kontrolgruppen var der ingen tilsvarende ændring.
Læs også: 7 advarselstegn på makuladegeneration, den øjensygdom der langsomt stjæler dit syn
Vigtigt for danske diabetikere
Diabetisk neuropati er en af de mest almindelige senfølger ved diabetes og gør daglige ting som at gå og sove svært for mange patienter.
Ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab har cirka 10-15 procent af nydiagnosticerede med type 2-diabetes allerede tegn på perifer neuropati, og andelen stiger til omkring 50 procent efter ti år med sygdommen.
Smertefuld neuropati rammer 7-10 procent af de nydiagnosticerede og cirka 17 procent af patienterne i diabetesambulatorier. Målgruppen er stor. Diabetesforeningens seneste opgørelse viser at mindst 384.600 danskere lever med diabetes i 2026.
Rygmarvsstimulation bruges også i Danmark til kroniske smerter, men er en specialistbehandling der forudsætter kirurgi og henvisning fra egen læge.
Læs også: Svampebehandling virker mod svær depression, når ingen anden medicin hjælper
Har du kroniske nervesmerter som følge af diabetes, er første skridt fortsat en samtale med din egen læge om, hvilke behandlingsmuligheder der er relevante for netop dig.
Læs også: 8 advarselstegn på jernophobning: tilstanden der skader lever, hjerte og led
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.