Kolde bade er blevet populære på sociale medier som et simpelt trick til mere energi og bedre humør.
En skribent fra Verywell Mind besluttede derfor at teste metoden i en uge for at se, om det faktisk gjorde en forskel i hverdagen.
Hvorfor kolde bade
Kolde bade beskrives typisk som vand med en temperatur under cirka 15 grader. Hvis man gisper, når vandet rammer kroppen, er temperaturen sandsynligvis lav nok.
Metoden er blevet populær blandt folk, der forsøger at optimere deres velvære.
Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne
Blandt andet har Wim Hof-metoden, som kombinerer kulde og vejrtrækningsteknikker, bidraget til interessen.
Hvad forskning siger
Flere undersøgelser tyder på, at kuldeeksponering kan påvirke humøret positivt.
En undersøgelse fra 2008 offentliggjort i Medical Hypotheses pegede blandt andet på kolde bade som en mulig behandling mod depression.
Ifølge psykiater Pamela Walters fra Eulas Clinics tyder både forskning og patientoplevelser på, at koldt vand kan have målbare effekter på humør, mental klarhed og generelt velbefindende.
Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere
Første dag
Eksperimentet begyndte med et almindeligt varmt bad, som blev afsluttet med 30 sekunder koldt vand.
Oplevelsen var intens. Åndedrættet ændrede sig, og kroppen reagerede kraftigt på kulden. Efterfølgende føltes kroppen dog mere vågen og klar.
Dag to og tre
På dag to var forventningen ikke ligefrem positiv, men forsøget fortsatte med samme korte kuldeperiode.
Efter badet oplevedes en følelse af klarhed i hovedet. Pamela Walters anbefaler netop at starte med korte perioder med koldt vand og gradvist øge tiden.
Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft
En glemt rutine
På dag tre blev det kolde vand glemt i badet. Først efter at have taget nattøj på blev fejlen opdaget.
Det betød en ekstra tur under bruseren, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere ubehagelig. Læringen var at gøre det til en fast del af rutinen.
Et mentalt skift
På dag fire begyndte dagen med lavt humør og manglende motivation.
Da det kolde vand ramte, flyttede fokus dog hurtigt til kroppens reaktion på kulden.
Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning
Ifølge Harvard-psykiater Ashwini Nadkarni kan sådanne oplevelser virke som en form for mental grounding.
Bedre fokus
Selvom søvnen ikke ændrede sig under forsøget, blev koncentrationen oplevet som bedre i løbet af dagen.
Kolde bade kan ifølge eksperter aktivere kroppens stressrespons, hvilket øger opmærksomhed og mental klarhed.
De sidste dage
Omkring dag seks begyndte oplevelsen at føles mere positiv. Det kolde vand blev ikke længere mødt med samme modvilje.
Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang
Et studie har desuden vist, at kulde kombineret med vejrtrækningsteknikker kan reducere oplevet stress.
En svær afslutning
Den sidste dag var vejret markant koldere, hvilket gjorde det svært at skrue ned for det varme vand.
Selvom kulden ikke blev helt så intens, blev badet gennemført, og følelsen af øget vågenhed vendte tilbage.
Mulige fordele
Ifølge eksperter kan kolde bade øge udskillelsen af endorfiner, som midlertidigt kan forbedre humøret.
Kulde kan også øge niveauet af signalstoffet noradrenalin, som spiller en rolle for fokus og opmærksomhed.
Ikke en mirakelkur
Forskere understreger dog, at der stadig mangler større studier, før man kan fastslå effekten på mental sundhed.
Personer med hjerteproblemer eller visse psykiske lidelser bør desuden være forsigtige med kuldeeksponering.
Erfaringen efter en uge
Forsøget viste, at kolde bade kunne give mere energi og skarpere fokus.
Samtidig fungerede det som et mentalt skub på dage med lavt humør, selvom effekten ikke nødvendigvis var langvarig.
Vil det fortsætte?
Kolde bade bliver sandsynligvis ikke en fast vinterrutine for skribenten.
Men erfaringen viste, at det kan være et nyttigt redskab til at få et mentalt løft eller ekstra energi i løbet af dagen.
Kilder: Verywell Mind og Medical Hypotheses.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.