Voksne med mindst én forælder der blev 100 år eller ældre, har på et givet tidspunkt 42 procent lavere risiko for at dø, 33 procent lavere risiko for hjertekarsygdom og 32 procent lavere risiko for forhøjet blodtryk end jævnaldrende med kortere-levende forældre.
Det viser et studie offentliggjort 26. august 2026 i JAMA Network Open.
Fordelen bestod selv efter forskerne havde justeret for rygning, alkohol, motion, kost, uddannelse og socioøkonomisk status. Det tyder på at en del af beskyttelsen sidder i arveanlæggene og ikke kun i vanerne.
Data fra mere end 5.000 personer
Studiet er en samlet analyse af tre lange kohorter: LonGenity, New England Centenarian Study og UK Biobank. I alt indgik 2.319 børn af 100-årige og 2.703 kontrolpersoner, hvor forældrene enten døde som 85-årige eller yngre eller var ægtefæller til centenar-børnene.
Læs også: Ny forskning: Disse kostvaner kan være med til at bremse kroppens aldring
Opfølgningen strakte sig over 16 år for LonGenity og UK Biobank og 29 år for New England-kohorten, oplyser Albert Einstein College of Medicine.
Ud over den lavere risiko indtraf sygdommene også senere hos børnene af 100-årige. Forhøjet blodtryk opstod i gennemsnit omkring fem år senere, og død indtraf omkring tre år senere end hos kontrolgruppen.
Ingen klar beskyttelse mod kræft
Studiet fandt ikke at børn af 100-årige er beskyttet mod kræft. Sammenhængen med færre slagtilfælde optrådte i to af de tre kohorter, men ikke i den store UK Biobank-analyse hvilket gør det billede mindre entydigt.
Det er vigtigt at huske at der er tale om et observationsstudie. Forskerne påviser sammenhænge mellem forældres høje alder og børnenes helbred, ikke direkte årsag og virkning. Studiet identificerede heller ikke hvilke konkrete arveanlæg der giver fordelen.
Livsstil tæller stadig for alle
Forskerne understreger at fundene ikke er en fribillet til dem der har haft langlivede forældre, eller en dødsdom for dem der ikke har.
“Sammenhængen på tværs af disse ret forskellige studier var særligt bemærkelsesværdig og understøtter at usædvanlig høj alder løber i familier. Det betyder ikke at livsstil er ligegyldig. Sunde vaner er fortsat vigtige for alle. Men nogle mennesker fra familier med meget høj alder ser ud til at have biologiske fordele der holder dem raske trods de miljø- og adfærdsfaktorer der påvirker os alle,” siger Eric Reed, ph.d. og hovedforfatter på studiet, i pressemeddelelsen fra Albert Einstein College of Medicine.
Selv uden gode gener kan hverdagsvaner flytte meget. Kost, bevægelse, alkohol og rygning står stadig som de klassiske håndtag, og nyere forskning peger også på søvn som en central faktor for levetiden.
Har du bekymringer om dit blodtryk eller hjertesundhed, hører de fortsat hjemme hos din egen læge uanset hvor gamle dine forældre blev.
Læs også: Fem minutter mere søvn og en halv grøntsag om dagen: Analyse peger på et ekstra leveår
Seniorforfatter Sofiya Milman, professor i medicin og genetik ved Einstein, håber at fremtidig forskning kan afdække de biologiske mekanismer og på sigt føre til behandlinger som kan efterligne effekten hos dem der ikke har arvet den samme fordel.
Læs også: Vil du leve længere? Disse fødevarer kan være værd at spise mere af
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.